Alt handler jo om kærlighed

Fire dage med Beatles bringer forældrene og deres børn sammen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Musical'en er et kalejdoskop bygget op om hovedpersonen, John (Magnus Jacobsen).

HASSERIS:Fra på mandag, 6. februar, og fire dage frem går den for alvor løs på Hasseris Gymnasium med musicalen Lonely Hearts. Beatles-melodierne kværner allerede i de medvirkendes hoveder, og om knap en uges tid vil endnu flere være spundet ind i universet. I bund og grund handler det om kærligheden, og moralen er, at man får, det man giver. 1000 ventes at se de fire forestillinger. Omkring 120 af skolens godt 500 elever er med enten på scenen eller bagved. Plads til alle Det er nemlig en forestilling med mange medvirkende. Der er fundet plads til alle, der har haft lyst. Udgangspunktet har været, at ingen kan ikke være med, og udbyttet et fællesskab på tværs af klasser og årgange. Koret tæller således 75.Der er 20 dansere og 20 musikere med et lille orkester på seks som grundbesætning à la The Beatles. Hertil kommer hjælperne backstage plus dem, der sælger billetter og dem, der er sat til at sørge for baren, der er åben i pausen. Det ansvarlige lærerteam er på fire og en halv. Den halve er dramalærer Vita Rud Nielsen, som først kunne sætte sig i instruktørstolen, da hun vendte tilbage fra barsel til januar. Allerede da var forberedelserne godt i gang. Ideen er musiklærer Mikael Leths. Det er også ham, der har stået for manuskriptet. Skæbnen vil, at titlen er identisk med en musical, som Aalborg Ungdomsskole netop står over for at skulle opføre. Men ellers har de to ting intet med hinanden at gøre. Fra Sgt.Pepper Alle sangene er fra Beatles' Sgt. Pepper-album samt et par ekstra som PennyLane og StrawberryFields. Handlingen er en dannelseshistorie om en hovedperson, som bevæger sig fra ét sted til et andet. Hovedpersonen, John (Magnus Jacobsen, 2. y), er en ung mand, der er usikker op sig selv, og så går han naturligvis til psykiater. Han gennemgår en analyse og kommer ud på den anden side. Her møder han pigen Rita (Stine Hagstrup, 2. b), som er stukket af hjemmefra. Og så udgør slutningen naturligvis et clou, som ikke må afsløres her. Når der er tale om Beatles-melodier, hører Lucy in the Sky with Diamonds og LSD-tolkningen naturligvis også med til historien. Men ikke i Hasseris-versionen. Mikael Leth, som skrev drejebogen allerede for et år siden, går uden om stofferne og tolker Lucy in the Sky som et drømmesyn. - Stofferne var et bud til en tid sidst i 1960'erne. Dette er ubestemt tid, forklarer han. Der er således intet oplæg til en aktuel debat om stoffer. Skolen har en alkohol- og stofpolitik og holdning til de problemer. Premiere mandag Der er blevet øvet hver tirsdag aften siden slutningen af september og en enkelt weekend. Den kommende weekend er også afsat til prøver, og så er det ellers på fra på mandag med generalprøve om eftermiddag og premiere om aftenen. Syv mødre har stået for kostumerne. De har haft en fast ugentlig mødedag. Det hele foregår i festsalen, hvor der vendes op og ned på siddepladser og scene. Publikum kommer til at sidde på scenen og kigge ned på gulvet, hvor det hele kommer til at foregå.