Alt kan ikke være forretning

Fra 60’erne og fremefter er der i byggebranchen blevet bygget rigtigt meget lort.

Byggerier med fine tegninger, der ved indvielser er blevet rost for rationalitet og effektivt byggeri og i prospekter er blevet skamrost for brugervenlighed og æstetik. Men det viste sig at håndværket var noget bras, fyldt med plasticmaling, trykimprægneret træ og billigt beton. Alt sammen noget, der gav en flot indpakning men indhold af discountkvalitet. Fordi det hele skulle være hurtigt, effektivt og billigt. Der skulle tjenes penge. Sagen om Fælledgården, som langt fra er enestående, viser, at de samme sygdomstegn har bredt sig langt ind den offentlige plejesektor. Kommunerne er gennem adskillige år blevet bombarderet med krav om effektiviseringer og New Public Management. Hele forretningsgørelsen af den offentlige sektor har betydet, at også her skal det gode håndværk vige for flotte planer på papir fyldt med varm luft. Aldrig er der blevet ansat så mange ledere, været så mange indsatsplaner, lavet så mange evalueringer, holdt så mange møder, der al sammen er mundet ud i et stykke yderst taknemmeligt papir, hvor det hele ser så fint ud. Noget, der sjældent har stor praktisk værdi, men som skal bruges til at dække os i hoved og røv, hvis forholdene skulle blive afsløret. Og når det bliver kulturen, får man også personale, der handler derefter. Man tænker sikkert og er mest bekymret for egen skæbne i stedet for at tage et fælles ansvar. For der er masser af dybt kvalificeret personale, der kan deres håndværk; relationsarbejde, pleje, omsorg. Der er masser af personale, der gerne vil være med til at udvikle gode arbejdspladser. Der er rigtigt meget personale, der gerne vil have nogle flere kolleger, der alligevel sidder og venter på udfordringer på et aktiveringscenter eller asylcenter. Men det kræver, at vi gør op med ideen om, at vi kan lave alting til en forretning. Vi skal turde stille krav både til os selv og til brugerne, og så nytter det ikke vi løber rundt og er bange for næste fyrings- undskyld evalueringsrunde. Så skal der gøres op med management teorier hvor planer, papir og flotte ord bliver vigtigere end godt håndværk og ægte relationer. På Fælledgården var tendensen klar. Så snart forholdene blev kendt, lød svaret: suspension af lederen, undersøgelse og krav om mere kontrol. Årsagen må ligge et andet sted end hos os selv. Men årsagen ligger i de rammer vi selv stiller op for vores samfund. Personlig vinding eller fælles ansvar.