Løkken

Alt klar til Forårsmessen i Løkken Hallen

Fjerkræfarmer Poul Raunsmed er blandt ud­stil­ler­ne på For­års­mes­sen, der også præ­sen­te­rer an­tik­vi­te­ter, golf, healing, kunst, vin­du­er, cam­ping­ud­styr og et væld af an­dre va­rer og ak­ti­vi­te­ter fra lo­kal­om­rå­det.AR­KIV­FO­TO: HANS RAVN

Fjerkræfarmer Poul Raunsmed er blandt ud­stil­ler­ne på For­års­mes­sen, der også præ­sen­te­rer an­tik­vi­te­ter, golf, healing, kunst, vin­du­er, cam­ping­ud­styr og et væld af an­dre va­rer og ak­ti­vi­te­ter fra lo­kal­om­rå­det.AR­KIV­FO­TO: HANS RAVN

LØKKEN:Alt er klappet og klart til Forårs- og Salgsmessen i Løkken i weekenden 31. marts og 1. april. - Alt er udsolgt, med stande inden - og udenfor, oplyser Tom Hertel fra Lions Club Løkken, der står for messen. - Når dørene lukkes op for publikum vil det være starten på en festweekend, hvor hele Løkken udnytter sit slogan “Løkken holder åbent, når Danmark holder fri”. Byen vil være klædt på til fest og alle handlende i byen vil deltage i messen med attraktive tilbud, lover Tom Hertel. Der forventes mere end 5000 besøgende over de to dage. På messen udloddes der præmier på entrébilletten: Hovedgevinsten lørdag og søndag er en Canal Digital lånepakke og den store pakke Family med Canal+Total i et år. Værdien af hovedgevinsten er knap 15.000 kr. På de enkelte stande kan messegæsterne også deltage i konkurrencer og lodtrækninger om bl.a. en facadedør, en tur til Tyrkiet og et garantbevis i Løkken Sparekasse. Messen er åben kl. 11-18 begge dage. Skilte ved indfaldsvejene til Løkken viser vejen til Løkken Hallen, hvor messen holdes. Lions Club arrangerer Forårsmesse i Løkken hvert andet år, og messen i år bliver den tredje af slagsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst