Alt om Tove

Rost forestilling om Tove Ditlevsens liv kan opleves i Morsø Teater 14. april

Teaterkollektivet Sort Samvittigheds montage ”Tove! Tove! Tove!” er blevet rost til skyerne af smagsdommerne ved både dagblade og i tv. Næste tirsdag kan forestillingen opleves i Morsø Teater.

Teaterkollektivet Sort Samvittigheds montage ”Tove! Tove! Tove!” er blevet rost til skyerne af smagsdommerne ved både dagblade og i tv. Næste tirsdag kan forestillingen opleves i Morsø Teater.

Morsø Teaterkreds slutter sin 39. sæson med forestillingen ”Tove! Tove! Tove!” fra Det Kongelige Teater. Den opføres i Morsø Teater næste tirsdag, 14. april.

Her oprulles forfatteren Tove Ditlevsens liv i en musikalsk og bevægende opførelse.

Allerede inden premieren i februar var alle 40 forestillinger totalt udsolgt i Skuespilhuset, men nu kommer teaterkollektivet Sort Samvittighed til Mors med deres modige og anmelderroste montage bygget over Tove Ditlevsens dramatiske liv,

Forestillingen består af bidder fra forfatterens noveller, erindringer, digte og brevkassesvar.

- Kollektivet monterer fragmenterne til en kakofoni af sort humor, sex, kernefamilie og karriere. Trykket lægges på forfatterens turbulente og passionerede kærlighedsforhold, og på den kunstneriske kompromisløshed, der kendetegnede Tove Ditlevsen. Der er nedslag til pigen der voksede op i Barndommens Gade og til forfatterens latente dødsdrift, til digte og en nekrolog om egen død, hedder det i presseomtalen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.