Altaner sikres efter styrt

En ulykke som den der skete i weekenden skal forhindres her og nu. Foto: Scanpix
1. september 2009 06:00

KØBENHAVN: Der skal ikke være flere uhyggelige styrt i bebyggelsen Tranemosegård i Brøndby Strand, og derfor har boligselskabet nu hyret håndværkere til at forstærke altanerne. - Det sker senest tirsdag (i dag, red.), oplyser Danny Andersen, direktør i Bo-Vest. Forstærkningerne af altanerne sker efter, at en 15-årig dreng i weekenden styrtede fire meter ned og pådrog sig en blodansamling i hjernen samt en sammenklappet lunge. - Nu går vi det hele igennem og regner med at blive færdig tirsdag. Samtidig vil vi finde en præcis forklaring på, hvad der var årsag til, at altanen styrtede sammen, siger Danny Andersen. I løbet af i dag skal der også være et møde mellem de andre selskaber, der er medejere af ejendommen i Brøndby Strand. Beboerne har fået et brev om faren på grund af råd i stakitterne. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...