EMNER

Alternativ modeskaber

Rikke Baumgarten - 40 år søndag.Foto: Scanpix

Rikke Baumgarten - 40 år søndag.Foto: Scanpix

¤Rikke Baumgarten, designer, fylder søndag 40 år. En succes på alverdens catwalk og i glitrede modemagasiner. Men trods de mange roser har Rikke Baumgarten været gennem svære tider med sit firma. Rikke Baumgarten står bag tøjmærket Baum und Pferdgarten sammen med sin skoleveninde fra Danmarks Design Skole Helle Hestehave. Efter afslutning fra designskolen i 1998 dannede de året efter deres eget firma. Design med et tvist kendetegner Baum und Pferdgarten, der har høstet stor succes i både ind- og udland. Deres kollektioner sælges ikke blot i Danmark, men over hele verden i modebyerne Paris, Tokyo, New York og London. I sommer gik det dog galt. Firmaet røg helt ned og gik konkurs - men blev efterfølgende købt og dermed reddet af det mere velkonsoliderede tøjmærke Bruuns Bazaar. Da firmaet blev reddet, var Rikke Baumgarten da heller ikke sen til at sige, at det var hjertebarnet, der på lykkeligste vis kunne drives videre. - Vi kan fortsætte vores eventyr under nogle trygge vinger. Når man er en lille virksomhed, kæmper man, og det vil forhåbentlig blive nemmere nu, sagde Rikke Baumgarten efter opkøbet. Baum und Pferdgarten har vundet flere designpriser i ind- og udland. Også den danske kronprinsesse Mary er glad for designet. Flere gange er hun set i kollektionerne. /ritzau/

Forsiden