Hobro

Alternativ musikdyst

{ Så er turen igen kommet til Hobro, når det gælder det landsdækkende grand prix for handicapbands. Hele fjorden rundt er institutionerne trukket i grand prix-arbejdstøjet. Den store begivenhed finder sted i Hobro Idrætscenter lørdag 27. oktober. Tidligere var det de amtslige institutioner i Hobroområdet, der stod for afviklingen af grand prix’et, og efter kommunalreformen besluttede handicapsektoren i Mariagerfjord Kommune at stå i spidsen som lokal arrangør. Værestedet Blæksprutten i Hobro står for kontakten til de musikgrupper, der ønsker at komme i betragtning til grand prix’et.