EMNER

Alternativer til parcelhuset

NØRRESUNDBY:Hver dag nedlægges fem-seks landbrug i Danmark, og hvert år bygges 10-15.000 nye parcelhuse. På den baggrund har arkitekt Hans Peter Hagens, Arkitekturværkstedet Aps og forstkandidat Jørgen Nimb Lassen, Landskabsværkstedet, sat sig for at udvikle forslag til nye boformer på landet. Meningen er dels at bevare og udnytte nedlagte eller nedlægningstruede gårde, dels at skabe alternativer til de traditionelle parcelhuse. Det er der blandt andet kommet en vandreudstilling ud af. I går kom den til Aalborg, hvor den er at finde hele februar i forhallen hos teknisk forvaltning på Stigsborg Brygge i Nørresundby. På internetadressen www.havekulturbyen.dk kan man i øvrigt læse mere om projektet.