Alternativet er plejehjem

For Annette Christensen betyder hendes tre hjælpere, at hun kan leve et næsten normalt liv

An­net­te Chri­sten­sen (for­rest) sammen med fra venstre Ulla Frandsen, Lotte Mørkhøj (formand for foreningen af Klubber for Brugere og Hjælpere i Nordjylland), og Ulla Jo­han­sen.Foto: Per Ko­lind

An­net­te Chri­sten­sen (for­rest) sammen med fra venstre Ulla Frandsen, Lotte Mørkhøj (formand for foreningen af Klubber for Brugere og Hjælpere i Nordjylland), og Ulla Jo­han­sen.Foto: Per Ko­lind

VADUM:- Hjælperne er mine hænder. De gør det, jeg ikke kan gøre selv, fordi mine hænder ikke længere fungerer så godt. Annette Christensen, 45, har sclerose og er i dag så ramt af sygdommen, at hun ikke kan klare ret mange situationer i dagligdagen på egen hånd. - Jeg skal for eksempel have hjælp til at komme op om morgenen, komme i tøjet, få gjort rent og vasket tøjet og til at køre min bil - jeg har brug for hjælp til alt det, man normalt gør selv, fortæller Annette Christensen. Derfor har hun hver dag fra 7.30 til 18.30 samt af og til om aftenen én af de tre hjælpere, hun har fået bevilliget af Aalborg Kommune, omkring sig. - Det, at jeg har hjælpere ansat, betyder, at jeg kan leve et næsten normalt liv sammen med min familie, siger hun. - Alternativet var, at jeg måtte på plejehjem, for jeg kan ikke nøjes med hjemmepleje et par gange i løbet af dagen - der skal hele tiden være en, som jeg kan få hjælp af, når jeg har brug for det. Netop fordi hjælpernes arbejde betyder så meget for det liv, Annette Christensen fører, er hun også ked af, at hun ikke kan tilbyde sine ansatte en højere løn og goder som for eksempel løn under sygdom og en pensionsordning. - Det er jo et kæmpe ansvar, hjælperne har. Derfor burde de også blive lønnet bedre for deres arbejde, siger Annette Christensen. Selv har hun endnu ikke haft problemer med at få ledige hjælperstillinger besat, men hun er helt bevidst om, at jobbet som hjælper ikke hører blandt de mest attraktive. - Det er jo svært at sælge stillingen, når man til samtalen må sige: du kan ikke få det, og du kan ikke få det til ansøgeren. Man har jo ikke noget at tilbyde, siger Annette Christensen, som derfor håber, at politikerne ved en lovændring vil forbedre hjælpernes arbejdsvilkår. Indtil da priser hun sig lykkelig for, at hun trods alt stadig kan få den hjælp, hun har brug for i dagligdagen. - Jeg føler mig taknemmelig for, at der er nogen, som vil have det job. For mig er det jo alfa og omega, for at jeg kan have et liv, at de vil arbejde til den løn, siger Annette Christensen.