EMNER

Altid bedst?

AFGÅEDE LEDERE: Forsøg på personlig hetz mod diverse politikere går totalt i selvsving og kommer helt ud af kontrol - og det uanset, om det er/var Lene Espersen (K), Henriette Kjær (K), Helle Thorning-Schmidt (S) eller en helt anden. Ang. Lene Espersen var det møntet på hende personligt. Ang. de to andre var det deres mænd, der havde gjort eller ikke gjort noget. Det sidste synes jeg er helt uretfærdigt. Hvad deres mænd gør eller ikke gør, er jo er da deres - altså mændenes - problem? Især forsøget med "at køre på Helle" med noget om mandens forhold til skattevæsenet, faldt da jo helt til jorden. Der var jo slet ingen "sag"! Da så enden på "jagten" mod Lene Espersen blev, at hun gik som formand og politisk leder, ja, så var der ingen ende på alt det gode, hun havde gennemført. Det var bare en skam, at de potentielle konservative vælgere ikke havde opdaget det, for det må de da ikke have gjort? Så havde partiet da ikke ifølge meningsmålingerne været nede på fire-fem procent. Det er mærkeligt nok altid de afgående ledere, der har været de bedste? Jamen for hulen da: Hvorfor skulle hun så gå? Ja, jeg spørger bare?

Forsiden