Altid klar til at hjælpe

Hassans mentor er aldrig længere end et telefon- opkald væk. Det hjælper ham med at styre uden om ny kriminalitet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Christian Als/Polfoto

NORDJYLLAND:Tre domme har Hassan bag sig i en alder af 20 år. Indbrud og andre mindre forseelser har øget hans kendskab til de danske retssale og fængsler. Hver gang han har kunnet skimte frihedens lys, har han tænkt: "Aldrig mere fængsel, aldrig mere kriminalitet". Alligevel er det gået galt. Når han kom ud, røg han tilbage til det samme dårlige selskab og de samme dårlige vaner. For hvad skulle han ellers lave? Men nu har Hassan et håb om en anden fremtid at klynge sig til. Da Hassan, der har tyrkiske rødder, men er født i Danmark, for fem måneder siden blev løsladt fra Vestre Fængsel, havde han et nyt navn kodet ind på sin mobiltelefon. 28-årige Nadja Sørensen, der er ansat som koordinator i fængslet, havde sagt ja til at blive mentor for ham, når han skulle løslades. Hun er en af de godt 150 personer, der er tilknyttet Kriminalforsorgens mentorordning, og hun har siden Hassan blev løsladt i oktober ikke været længere end en opringning væk, når der er opstået forvirring om de mange nye spørgsmål, der følger med et liv i frihed. - Især i starten var der en masse praktiske ting, jeg skulle hjælpe med. Han havde selv sørget for at melde sig ind på elmontørlinjen på Teknisk Skole, men jeg hjalp ham med at udfylde SU-papirerne. Der var en masse ting omkring økonomi, de sociale myndigheder og transport, som han ikke havde helt styr på, fortæller Nadja Sørensen. I starten mødtes hun med Hassan mindst en gang om ugen, men efterhånden, som det er begyndt at gå bedre, bliver det til færre og færre møder: - Nu snakker vi måske i telefon sammen hver uge og mødes hver anden eller tredje uge. Nogle gange er det fordi, han har fået et brev, som han ikke forstår, og nogle gange bare for at drikke en kop kaffe og sludre. Vi snakker meget om det personlige; om at være ung i forhold til religion og kærlighed og sådan noget, siger Nadja Sørensen. Individuelle løsninger Den overordnede målsætning med Kriminalforsorgens mentorordning er, at den unge skal komme ud af sin kriminelle løbebane, og det forsøger man at opnå ved at tilknytte en voksen rollemodel til den unge. Mentoren er en person, som den unge selv har været med til at pege på. Det kan være en skolelærer, en tidligere træ-ner eller en nabo, som den unge tidligere har haft et tillidsfuldt forhold til, og som vedkommende kunne forestille sig at have med på sidelinjen. Og ofte er svaret: "Jamen, han var også sådan en sød dreng, så det vil jeg da gerne," fortæller Marie Louise Jørgensen, der er udslusningskonsulent i Kriminalforsorgen og koordinator for mentorordningen: - Kriminalforsorgen tager dem ind til samtale og vurderer, om det er en voksen, som dels er interesseret, og som dels er et fornuftigt, ikke-kriminelt menneske. Der har været et tilfælde, hvor lederen af den lokale hashklub blev foreslået som et godt forbillede, siger hun. Alle, der forlader det danske fængselssystem, får lavet en individuel handlingsplan, som fokuserer på de områder, den unge skal arbejde med. Her kigger man på årsagerne til, at den unge begår kriminalitet, og det viser sig ofte, at faktorer som kedsomhed, misbrug eller en forkert vennekreds spiller en afgørende rolle. Det forsørger man at løse i samarbejde med mentoren: Måske skal den unge flytte til en anden by, måske skal han eller hun bare have et arbejde og et medlemskab af en bokseklub. Løsningerne er altid individuelle. Dybere spadestik Spørgsmålet er, om det er passende, at det er folk uden faglige forudsætninger, der forsøger at få de kriminelle på rette spor. Men ifølge formanden for socialrådgiverne i Kriminalforsorgen, Jeppe Ellegaard, er mentorernes manglende faguddannelse ofte en fordel: - Det er folk, der ikke er uddannede til det, men de har ofte nogle andre kvaliteter end professionelt uddannede. Der kan være nogen, der har en håndværksmæssig baggrund eller en særlig tilgang efter en række år på en arbejdsplads, der kan være mere hensigtsmæssig end en socialrådgiveruddannet, siger formanden . Han peger på, at de unge har brug for nogen, der kan gå længere i kontakten end det formelle tilsyn i Kriminalforsorgen. - De kan være der på nogle andre tidspunkter af døgnet og gå et spadestik dybere i kontakten med den unge. Det ligger jo for eksempel uden for vores opgave at ringe og vække folk om morgenen. Men det vigtigste er, at den unge kan sige: "Det er én, der vil mig det godt". Nøgleordet i mentorordningen er tillid, siger Jeppe Ellegaard. Tvang nytter ikke For sit arbejde som mentor modtager Nadja Sørensen godt og vel 2000 kroner om måneden - før skat. Det er med andre ord ikke et arbejde, hun lever fedt af. Motivationen ligger et andet sted. Som ansat i fængselsvæsenet har hun en faglig interesse i at se, hvordan resocialisering foregår i praksis. Men som de fleste andre, der deltager i projektet, består den største tilfredsstillelse i at hjælpe en person, hun godt kan lide, tilbage på rette spor. Vel at mærke, når personen - som Hassan - selv ønsker det. - Hvis han ikke selv vil nogle af de her ting, så vil det være lige meget for mig. Hvis han kun prøver for min skyld, så vil det måske kun holde i to uger. Det er hans egen motivation, der er drivkraften, og jeg kan kun støtte op og anerkende det, han laver. Ud over at være begyndt på en uddannelse, har Hassan meldt sig ind i en fodboldklub, hvor han ikke kendte en eneste, og næste projekt er at tage et taxakørekort for at tjene penge ved siden af studiet. - Det er ikke sjovt at sidde i fængsel, og hver gang har han haft et ønske om, at det var sidste gang. Jeg har spurgt ham, hvorfor det så alligevel gik galt igen, og svaret var, at han kedede sig, og at han havde de forkerte venner. Jeg kan se, at han virkelig har taget stilling denne gang ved fuldstændig at afbryde kontakten med den gamle vennekreds. Han kontakter dem ikke, og når de sms'er til ham, svarer han, at han ikke har tid. Så nu er han forhåbentlig helt færdig med det. Hassan er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.