EMNER

Altid på toppen

Det slår aldrig fejl. Uanset hvordan alverdens universiteter rangeres, så placerer Englands to gamle universiteter Oxford og Cambridge sig blandt de ypperste. Det er ikke størrelsen, der gør de to til noget særligt. Med knap 20.000 indskrevne studenter ligger Oxford blot nogle få tusinde over Aalborg Universitet - en lighed, rektor Finn Kjærsdam, AAU, gerne nævner. Både Århus og København kan vigte sig af langt større universiteter. Til gengæld adskiller undervisningen i Oxford (og Cambridge, men disse artikler handler om Oxford) sig markant fra både Aalborg og de andre danske universiteter. Tutorer følger de studerende gennem alle de tre år, bachelor-uddannelse varer på de fleste fag. Hver uge afleverer studenterne opgaver til tutorer på deres college, og tutorerne sørger for kontant og målrettet løbende evaluering. Ingen får lov at falde bagud uden at det straks opdages. Tutorer følger tæt Tutorerne står også for intensiv undervisning i små grupper på en-tre studerende, nogle gange med udgangspunkt i opgaverne. Dertil kommer naturligvis forelæsninger og forsøg som på alle andre universiteter. Sammenlagt betyder det tre terminer tætpakket med studier, der sammen med sport og alverdens foreninger fylder døgnet ud. Arbejde ved siden af foregår i jule-, påske- og sommerferier - som også byder på obligatoriske opgaver, typisk i form af essays. Det kræver sin kvinde eller mand at studere i Oxford, men alligevel står unge mennesker i kø for at komme ind. Hvert år dyster godt 10.000 håbefulde om cirka 3000 pladser på de 30 colleges, der tager undergraduates ind. Altså studerende, der vil tage den treårige uddannelse, som leder frem til en bachelorgrad. Optagelsen foregår i december med prøver og interviews, både i Oxford og flere steder rundt i verden, ikke mindst Kina. Dermed har Oxford og Cambridge, som følger samme procedure, så at sige skummet fløden, inden de øvrige britiske universiteter tager fat på deres optagelsesprocedure i januar. De nye studenter i Oxford er meget unge, set med danske kontaktlinser. Mange begynder som 18-årige og er færdig med de tre år som undergraduate i en alder af 21. Ph. d-studerende er som regel 24-25 år - i den alder er danske studerende som regel ved at afslutte tre år som bachelor. Og aldersforskellen kan mærkes, fortæller professor i statistik Steffen Lauritzen. Efter mange år ved Aalborg Universitet blev han i 2004 professor i statistik i Oxford: Mindre selvstændige - Danske studerende er mere modne og selvstændige, mens de i Oxford er mere vant til at blive undervist. Men de har også en anden holdning til studierne. Da jeg begyndte herovre, gav jeg nogle svære opgaver. Kun få kunne løse dem, og selv om jeg gjorde dem lettere, var der stadig mange, som ikke klarede dem. Derfor frygtede jeg evalueringen - i Danmark havde så svære opgaver giver hård kritik. Men de studerende var meget tilfredse, for de følte, at de svære opgaver virkelig havde lært dem noget. En anden markant forskel på Oxford og (især) Aalborg er graden af samarbejde. AAU bygger på problembaseret arbejde i grupper - men i Oxford er det slet ikke meningen, at man skal hjælpe hinanden. De studerende arbejder meget individuelt - og eksamen foregår på gammeldags vis uden andre hjælpemidler en lommeregner.

Forsiden