- Altid rart at slå Herning

Mario Simioni roste holdindsatsen i udesejr

Søren Olsson
Mario Simioni roste holdindsatsen i Herning. Arkivfoto: Bent Bach
Sport 16. november 2016 06:50 - Opdateret 16. november 2016 14:52

HERNING: Frederikshavn White Hawks hoppede op på fjerdepladsen i Metal Ligaen med tirsdagens udesejr over Herning, og samtidig viste holdet flot fight, da de i tredje periode modstod halvandet minut i undertal tre imod fem.

- Vi leverede en meget stærk holdindsats, og vi var virkelig stærke i vores boxplay især i tredje periode, siger træner Mario Simioni.

Høgene var stadig uden de to nye udenlandske spillere, Tyler Mosienko og Jeff Ulmer, og samtidig måtte de også undvære Joachim Linnett.

- Man må jo spille med de spillere, der er til rådighed, og jeg må især uddele stor ros til Gorm Topholt, der gik ind og spillede en stor kamp i stedet for Joachim Linnet. For mig er det selvfølgelig specielt at vinde i Herning, når jeg var træner der i sidste sæson. Men i det store billede er jeg bare glad for at få de tre point på en svær udebane, siger han.

Fredag aften spiller Frederikshavn endnu en svær udekamp - denne gang mod SønderjyskE.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...