Alting gror og det kræver energi

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Markedet med natur-gødninger er stærkt voksende. Osmo er et af de nyere firmaer på det danske marked og her en meget stor serie i naturgødninger. Skal gødningen virke hurtigt, kan du bruge NPK- gødning, men du kan også bruge naturgødning som du opløser i vand.

Bønderne har spredt deres gylle. Nu er det havefolkets tur, men det bliver forhåbentligt i en lidt anden atmosfære, med lidt mindre krydderi, selv om gylle bestemt også kunne være god havegødning. Naturgødninger er nemlig ikke det værste vi har. På markedet findes et utal af gødninger i alle mulige kombinationer, men det kan være vanskeligt at finde ud af de mange typer gødninger, og ikke mindst hvor meget gødning haven skal have fyldt på. Forudsætningen for en korrekt anvendelse af færdigblandede gødning er faktisk, at balancen i ens jord er, som den skal være. Er den det, så vil den sammensætning som fabrikanterne har lavet passe til haven. Men sådan er virkeligheden jo ikke altid. Jord er forskelligt, nogle jorde binder næringsstofferne, andre lader dem sive ud, så pengene er spildt, og miljøet bliver belastet. Det kan ikke undgås, at balancen i ens jord forskydes, og at jorden til nogle tider, skal have mere af et stof, end af et andet. Hvad jorden eventuelt mangler, kan man kun få konstateret ved at få taget en jordbundsanalyse af sin jord. Det er ret enkelt og prisen meget overkommelig. Man afleverer en jordprøve i en planteskole, som så foretager det videre med hensyn til en analyse. Ubalance Mos er et godt tegn på, at der er ubalance enten i gødningsforholdene som følge af lysforhold, høj fugtighed og lignende, altså at jorden er mere til mos end til græs. Og mos er ikke let at holde ude fra en have. Kun på de meget åbne sletter (parker) er det til at holde mosset nogenlunde nede. At stort set alle der har have, har mos i græsplænen, er på mange måder naturligt. Græs klippes ofte, og kræver derfor også en del næring. Hvor meget afhænger af din haves jordbundsforhold. De fleste af os kræver en plæne med korte klippede græsstrå g græs er skabt til at gro, og det kræver mad. Derfor er det under ingen omstændigheder nok at gøde alene i marts. Gødningen vaskes simpel hen ud ad jorden. Og der findes ingen NPK gødning, der er langtidsvirkende. Hvis du vil nøjes med at gøde væsentligt mindre, og oftest kun en gang om året, så er en organisk (naturgødning) den eneste vej, fordi den langsom frigiver næringsstofferne der langsomt opløses. Hvor man tidligere kun kunne få organisk gødning af mærket Animix, findes der er dag mange forskellige at vælge imellem. Til plæner foretrækker de fleste NPK mineralgødning, (tidligere betegnet som kunstgødning) vel nok for at være helt sikker på, at græsset nu også får det, det skal have og i et hurtigt tempo. NPK gødning er ikke en kunstig gødning. Den er lavet af helt naturlige råstoffer, men opløses hurtigt, så planterne straks kan anvende det. Når denne type gødning har stået lidt for had og slet ikke anvendes til økologisk dyrkning, er det fordi, man ikke kan kontrollerer den på helt samme måde som organiske gødninger. Ofte er man tilbøjelig til at give for meget, og løber man ind i meget regnvejr, opløses gødningen for hurtigt og skylles væk med regnen, så den i stedet forurener vandløb. Gødningsplan En gennemsnitsplæne skal med NPK nogenlunde gødes sådan: I april gøder du med 3-4 kg NPK gødning pr. 100 kvm. Hæld gødningen op i en spand. En ti liters spand svarer til 500 kvm. I maj, august og september giver du 1 kg. NPK- gødning og i juni og juli 1 kg kalksalpeter. Er din jord sandet er udvaskningen større. Derfor skal du her give mindre portioner, men give det hyppigere. Det du skal gøre i forhold til dit græs lige nu, er at fjerne så megen mos som muligt. Det gøres ved at rive, rive, rive og rive. Hårdt og brutalt. Plænen vil så blive noget åben, men den skal nok komme sig. Er der meget store bare pletter, må du efterså. Herefter starter du gødningsplanen. Riv i al fald det første år plænen efter klipning. Du kan anvende den samme gødning til hele haven, men jeg vil personligt vælge en specialgødning med tallene 15-5-14, eller noget der ligner. N står for kvælstof, og er det næringsstof, der skal bruges til at udvikle alt det grønne, så det skal der være meget af. P står for fosfor og har betydning for dannelse af blomster og frugtanlæg, og det er der ikke megen brug for i en plæne. K er plantens byggesten. Det står for kalium, og er helt afgørende for om planten kan udvikle et godt rodnet. Netop det er der brug for i græsplænen. På organiske gødninger er også angivet et NPK forhold. Typisk vil det for græsplæner være 8-1-9. Her skal du bruge ti kilo pr. 100 kvm. Men der er store forskelle så læs vejledning bag på posen. Den øvrige del af haven I køkkenhaven vil jeg klart vælge en organisk gødning. Det vil jeg dels fordi grønsager, der er alt for pumpet med mineralgødning ofte er mere udsatte for skadedyrsangreb, end hvis de var fodret med organiske gødninger. Er du til mineralgødningerne, så betyder det, at der står helårsgødning på posen ikke, at det holder hele året. Det betyder, at det kan bruges hele året, men at det skal spredes en gang om måneden. Når man vælger betegnelsen helårsgødning er det for at gøre det lettere for forbrugeren. Ideen er, at man kun skal tænke på en slags gødning hele året. Men om det er klogt, afgøres af hvilken jord, man har. Helårsgødningen er fin til en leret eller god muldet jord. Bevæger vi os ind på en lidt sandet jord, indeholder den for lidt kalium. Vælger du helårsgødning NPK er tommelfingerreglen 1-3 kg pr. 100 kvm køkkenhave. De der selv vil bestemme, hvornår haven skal have mere af det ene, end det andet, vælger at sprede Nitrophoska ud i marts eller april, og efterfølgende kalksalpeter hver måned frem til september. Her spiller jordbundforhold igen en rolle, for hvad der giver det bedste resultat. Træer og buske klarer sig fint med en helårsgødning. Her er det jo ikke sådan at måle op pr. 100 kvadratmeter træ, så når du alligevel strøer ud i haven, så strø også omkring buske og træer og regn dem med til det samlede kvadratmeterantal. Surbundsbedene er et kapitel for sig. Her kan du godt bruge helårsgødningen eller nitrophoska i foråret og svovlsur ammoniak hver måned fra maj til august, eller vælge en organisk surbundsgødning. Husk også at læse på posen om gødningen er klorfattig. Landbrugsafgrøder skal have klorholdig gødninger, men ser vi bort fra græs, så skal havens planter have klorfattig gødning. Planterne skal også have mikronæringsstoffer, men også det findes i både mineralske og i organiske gødninger.