Aluminia fajance - en historie om tugthusfanger og design i verdensklasse

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De små Aluminia fi­gu­rer hand­les i hele ver­den og er ikke kun sam­ler­ob­jek­ter i Dan­mark

DANMARK:Aluminia er et stykke dansk designhistorie i verdensklasse. Men det er også historien om tugthusfanger, strafarbejde, konkurs, industrialisering og nogle af Danmarks bedste skabende kunstnere gennem mere end 100 år. Aluminia fabrikken, som i perioder også er blevet kaldt Kjøbenhavns Fajancefabrik, blev startet i 1862 i Prinsessegade 48 på Christianshavn i bekvem nærhed af Tugthuset. Det bekvemme bestod i, at fabrikken væsentligst betjente sig af tugthusfanger som billig arbejdskraft. Det viste sig dog snart at være en skidt idé, for tugthusfangerne var sjuskede og vrangvillige, så kvaliteten af de færdige produkter blev ikke god nok. Da man gradvist gik over til almindelige arbejdere, steg kvaliteten dramatisk, og fabrikken blev hurtigt en succes. Pling eller plonk Aluminia producerede overvejende fajance, der er billigere og lidt grovere end porcelæn, men fabrikken har også produceret lertøj, porcelæn og stentøj. En af de væsentlige forskelle på porcelæn og fajance er, at fajancen indeholder betydeligt mere kvarts og kun en femtedel så meget feldspat. Man kan som en tommelfingerregel sige, at hvis man slår på et stykke porcelæn, siger det ”pling”, hvor fajancen siger ”plonk”. I 1884 var Den kongelige Porcelainsfabrik tæt på at gå konkurs. Aluminia gik strygende og på grund af den stærke økonomi havde man mulighed for at overtage den skrantende konkurrent. Ved overtagelsen havde Aluminia netop taget fabrikken på Frederiksberg i brug, og porcelænsproduktionen blev flyttet til samme lokaler, hvorved porcelænsfabrikken i Købmagergade kunne lukkes. Nu kom det til at gå endnu bedre for både Den kongelige Porcelainsfabrik og Aluminia. Fabrikken knyttede nogle af landets førende kunstnere til sig og vandt stribevis af priser og medaljer ved udstillinger verden over. I fabrikkens første år bestod produktionen overvejende af brugsting som service, vandstel, frugtstel og andre køkkenting. Men ret hurtigt kom også prydting som opsatser, platter, vaser, prydvaser og figurer ind i sortimentet. I hele fabrikkens historie er der også udført mere industrielt prægede emner som toiletserier med wc-rulle holder, tandbørsteholder, sæbeholder, sæbekop og knagerække, ild- og ovnfaste varer, restaurations- og institutionsservice og mange andre ting. Ud i alle hjem I 1900-tallet kom Aluminia ud i alle hjem med populære hverdagsting til konkurrencedygtige priser. Produktionen var enorm, hvilket blandt andet kan ses på den mængde ting, der den dag i dag findes. I hundredvis af stel og i tusindvis af enkeltvarer er blevet produceret i hundredetusindevis af eksemplarer. I hver eneste antikvitetsforretning i landet og mange steder i udlandet står der ting fra Aluminia. I 1950’erne gennemførtes et spændende projekt med seks kvindelige designere – serien Tenera. Endnu en enorm salgssucces. I flere årtier kunne man ikke komme til et jubilæum eller en rund fødselsdag, uden at der var mindst én Tenera-ting på gavebordet. Aluminia har til alle tider haft en stor eksport. Det betyder, at der er samlere over det meste af verden, der kender produkterne og stadig efterspørger dem. En af de største designsuccesser i Aluminias historie er serien Confetti, der fortrinsvis består af service og almindelige brugsting. Steldelene er produceret i perioden 1956-1967 i henholdsvis fire og otte forskellige farver, der efter behag kan blandes eller holdes i ”rene” farver. Confetti udmærker sig særligt ved en unik formgivning og et frækt men tidløst farvevalg. Det har betydet, at visse Confettidele i dag er mange gange dyrere, end da de blev produceret. I 1969 besluttede Royal Copenhagen-koncernen at ophøre med at anvende varemærket Aluminia. En del af de mest populære emner er blevet produceret indtil slutningen af 1990’erne under varemærket ”Royal Copenhagen Fajance”. Det sidste stel, der udgik af produktion, var Trankebar, der fortsat er i høj kurs som brugtvare. Kilder: Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlersen, Lykkegaard, Tversted