Aluminium plus zink er lig med strøm

?Du efterlyser en forklaring på problemet med, at galvaniserede søm æder fodblik af aluminium. Vi skal tilbage til Italien omkring år 1800, hvor Alexandro Volta opdagede, at når han stablede en række skiver af forskellige metaller ovenpå hinanden og lagde fugtige papskiver imellem, opstod der en elektrisk spændingsforskel mellem de to ender af stablen. Han kunne tage strøm ud af den, som vi kan af et batteri. Han fandt også ud af, at metallerne ikke alle var lige gode ledere, og nogle af dem "ofrede sig" mere for sagen end andre. Metallerne kunne indordnes i en spændingsrække, kaldet Voltasøjlen. Strømmen løb kun, når papskiverne var våde. Tørt pap isolerede. Vand er en god leder og surt vand endnu bedre. Ledere i væskeform kaldes elektrolytter. Alle grundstoffer består af atomer. I disses kerne er der et antal positivt ladede protroner, og rundt om kernen kredser et antal negativt ladede elektroner. De holdes fast i et kredsløb bestemt af tiltrækningskraften mellem positive protoner og negative elektroner - og elektronernes indbyrdes frastøden, fordi de er ensartet ladet. Tænk på det som en kugleskal rundt om en kerne. For eksempel en nød, bare ufatteligt lille. Hvis skallen er perfekt, ophæver positiv og negativ ladning hinanden, så atomet er neutralt og ikke kan lede strøm. Hvis der enten er for mange elektroner, som ligger frit uden for skallen, eller der mangler nogen, så der er huller i skallen, bliver atomet henholdsvis positivt eller negativt ladet og kan lede strøm. Atomer med huller i elektronskallen optager elektroner fra atomer med frie elektroner. Det gælder i forskellig grad alle metaller. Så er vi tilbage ved søm og fodblik. Aluminium og zink er to metaller fra hver sin plads i spændingsrækken. Der mangler kun en elektrolyt for at starte et elektrisk kredsløb, og den leverer vejret som regn, endda sur regn. Almindelig fugt i luften er også nok. Kredsløbet fortsætter, indtil enten spændingsforskellen er udlignet - batteriet er fladt - eller til en komponent i kredsløbet svigter. I dette tilfælde fodblikket. Med søm og fodblik af aluminium opstår der ingen spændingsforskel, intet kredsløb, og derfor heller ingen tæring. At der så kan opstå mekanisk slid på delene, fordi hele konstruktionen bevæger sig i varme og kulde, tørke og væde, er en helt anden sag. Indviklet, og dog så logisk, ikk ? Søren Kjær !Det var lige sådan en forklaring, jeg drømte om og håbede på, Søren. Du sprang godt nok Adam og Eva over, men vi fik da en duft af Romerriget, og nu føler vi os alle sammen en lille smule klogere. Vi kan selvfølgelig ikke vide alt, men det er vigtigt, at vi såvidt muligt forsøger at "forstå", fremfor bare at "rette os efter reglerne". Postulater fiser nemlig ind af det ene øre og ud af det andet, mens det, vi sådan rigtigt og helt til bunds har forstået - aha! - det glemmer vi aldrig, og som sidegevinst kan det ofte bruges til at forstå alle mulige andre sammenhænge. Så - på læsernes og egne vegne: Tak for historien.