Alvor og gammen under grønne bøge

Terndruplund levede op til sine 154-årige traditioner

EMNER 6. juni 2003 09:07

TERNDRUP: Ingen dansk politiker kan blive så blasert, at han eller hun ikke opfatter det som en hædersbevisning at blive inviteret til at tale 5. juni i Terndruplund, Danmarks ældste og mest traditionsrige grundlovsfest. - Og den sjoveste, som udenrigsminister Per Stig Møller sagde, da han i går gik på talerstolen. Terndruplundfondens bestyrelse har altid lagt vægt på, at talerne ikke alene skal være kendte, men helst meget kendte. De frygter, at ellers bliver publikum væk. Men en dag som i går, hvor solen bagte ned over de grønne bøge, og det lige præcist blæste så meget, at dannebrogsflagene af og til foldede sig ud, hvor Sigfreds Fodvarmere truttede og Smedekoret Vølunds mænner sang under Hanne Søndergaard Knudsens ledelse, ja, da ville der nok have været fuldt hus, om fonden så havde valgt de to mest ukendte fra Folketingets grebning til at sige ord. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve' det, men festerne finansieres faktisk ved, at der i lundens søjlehal af gamle bøge med stor omhu udvælges flotte træer, som fældes og sendes til opskæring. I år er der plukket fire, men der er plantet nyt til erstatning, så man kan være sikker på, at der vil være grønne omgivelser lige så længe, nogen vil arrangere grundlovsfester. Klassisk litterat Det var som altid en ualmindelig veloplagt og lattermild Lau Bøgeholt-Laursen, som styrede både løjerne og det mere alvorlige, som hans far og endnu tidligere hans bedstefar gjorde før ham. Men han var lige ved at blive hylet ud af det, da han i sin velkomst kun nåede at sige: Overalt i Danmark fejres i dag vores grundlovs 154 års fødselsdag.... inden fodvarmerne satte i med Congratulations. Per Stig Møllers baggrund som klassisk litterat fornægtede sig ikke i hans tale, som trak mangfoldige tråde til Europas kulturhistorie. Han ikke så meget som strejfede døgnets danske politik, men lagde hovedvægten på afstandtagen til enhver fundamentalisme og kollektivtænkning, som ikke giver borgeren lov til at tvivle. - Det er tvivlen, der stiller spørgsmål, det er spørgsmålene, der giver nye svar. Og det er de nye svar, der giver forandring. Udenrigsministeren, som et par gange blev afbrudt af klapsalver, opfordrede til, at Europa i en fælles kamp med USA og de internationale organisationer og gennem ulandshjælp fjerner grundlaget for fundamentalisme og dermed for terror. Men den bro, der skal bygges mellem Europa og USA, skal hvile på ens piller. Man kan ikke have en høj bropille på den ene side og en lav på den anden eller en svag på den ene side og en stærk på den anden. Derfor skal Europas stilling styrkes gennem den forfatning, der lige nu arbejdes med. Indvandring splitter Tidligere socialminister og indenrigsminister Karen Jespersen gav grundloven æren for, at vi har fået et samfund med et stærkt fællesskab, hvor få har for meget og færre for lidt. Men hun ser med bekymring, at der er tilløb til, at en ny underklasse kan opstå. Det er ikke mennesker, der er fattige i traditionel forstand, men mennesker, der har svært ved at følge med tempoet og ikke alene savner faglige færdigheder, men også sociale færdigheder, selvværd og evne til at omgås andre. De vil ofte have svært ved at udnytte de rettigheder, grundloven giver dem, fordi vi er tilbøjelige til at indrette samfundet efter det store, velfungerende flertal uden at tænke på, at et svagt mindretal kommer i klemme. Hun pegede også på, at indvandringen kan bidrage til en opsplittelse, hvis indvandrerne afviser de værdier, som det danske samfund bygger på. - Vi skal være bedre til at sige fra overfor gammeldags holdninger, der undertrykker lighed og demokrati, og være bedre til at støtte de indvandrere, der gerne vil være en del af det danske samfund og leve efter dets grundholdninger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...