Alvoren venter om hjørnet

Aalborg DH tager i aften imod FIF i en kamp, hvor resultatet ikke har den store indflydelse på ligaen.

Allan Heine kunne ikke få Aalborg DH med i slutspillet. Arkivfoto: Henrik Bo

Allan Heine kunne ikke få Aalborg DH med i slutspillet. Arkivfoto: Henrik Bo

Umiddelbart springer ligegyldigheden i øjnene før Aalborg DH’s duel i aften i Gigantium mod FIF København i GuldBageren Ligaen i kvindehåndbold. Hajerne kan hverken nå det erklærede mål som er slutspillet, mens de samtidig har hentet for mange point til at være i direkte nedrykningsfare. Men det gør ikke FIF-kampen omsonst. I slutningen af marts venter et nedrykningsslutspil, og hvis ikke Aalborg DH’erne er helt klar der, kan det få skæbnesvangre følger. Derfor skal holdet allerede nu begynde at forberede sig på overlevelseskampene. - Hvis vi ikke er til stede i kvalspillet, kommer vi til at tabe kampe der også, siger ADH-cheftræner Allan Heine. - Vi skal have optimeret vores spil, og så selvfølgelig håbe på, at v i har en bredere til til rådighed til den tid. Så er jeg fortrøstningsfuld. Men tror vi, at vi bare kan bade os igennem, kan vi godt tro om. Der venter os et hårdt stykke arbejde, påpeger Allan Heine.