Alvorlig brand i silo på Aalborg Portland

Nordjyllands Beredskab var en overgang bekymret for, om der skulle ske en eksplosion ved branden

Arkivfoto: Nicholas Cho Meier

Arkivfoto: Nicholas Cho Meier

AALBORG:- Der er ikke længere eksplosionsfare. Sådan siger indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab i Aalborg, Søren Korsgaard lørdag efter godt en times slukningsarbejde hos Aalborg Portland på Rørdalsvej.

Klokken 15.46 blev Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab tilkaldt, da der var gået ild indvendigt i en silo med kul.

- Det har været temmelig alvorligt. I en silo er der altid risiko for støvgas-eksplosion, når vi åbner låget for at slukke branden, siger Søren Korsgaard.

Den fare skulle nu være overstået.

- Vi har lagt skum i toppen af siloen for at undgå, at støv og andet kunne give en eksplosion, og det lykkedes, siger indsatslederen.

I alt er Nordjyllands Beredskab til stede på Aalborg Portland med seks slukningskøretøjer og 20 brandfolk.

Man er nu gået i gang med at tømme siloen med fem ton kul, så Aalborg Portland kan få den repareret.

Søren Korsgaard forventer, at beredskabet vil være i gang med efterslukningen frem til klokken 19 lørdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.