Alvorlig udfordring

Europa-Parlamentet har vedtaget en betænkning om en integreret klimapolitik der skal holde den globale gennemsnitstemperaturstigning på 2 grader, og reducerer udledningen af drivhusgasser med 25-40 pct. i 2020 og mindst 80 pct. i 2050.

For at det kan opnås, mener Parlamentet, at er der en række detaljerede anbefalinger der skal med indenfor energi, biobrændsel, energieffektivitet, mobilitet, logistik, turisme, opbevaring af kulstof/CO 2-lagring, landbrug, fiskeri, nye teknologier, intelligente computersystemer og uddannelse, og medlemmerne af Parlamentet anerkender EU – landenes forskellige holdninger til kernekraft, og anmoder i den forbindelse Kommissionen om at undersøge konsekvenserne af affald og dets livscyklus, for derved at forbedre sikkerheden. Kommissionens vejledende kerneenergiprogram KOM (2006) 844 endelig, beskriver den nuværende status og mulige fremtidsscenarier (fusionsenergi) for den nukleare sektor i EU, dette program skal danne grundlaget for den videre anvendelse af kernekraft i forbindelse med den løbende energipolitiske debat i EU. Europa står over for en alvorlig udfordring, nemlig at dække samfundenes voksende energibehov med tilstrækkelig energi fra bæredygtige kilder. Kampen mod klimaændringer indebærer begrænset anvendelse af energikilder, som udleder store mængder drivhusgasser, derfor er Europa nødt til at formindske sin afhængighed af importeret energi og samtidig fastholde sin konkurrenceevne. I dag produceres der ca. en tredjedel af den elektricitet, der forbruges i EU i nutidens kernekraftværker der er en vigtig kilde til kulstof fri produktion af elektricitet. Tilførslen af nye og renere energikilder skal udvikles så det stopper den stigende afhængighed af importere energi, og forurening, fusionsenergi vil være en fremtidig mulighed for vedvarende forsyninger og forureningsfri energi inden midten af dette århundrede, og kan spille en vigtig rolle med at levere en bæredygtig og sikker løsning som svar på det europæiske energibehov, og løsningen på klimaproblemet. Hvorfor nu fusion? Jo, fusion har nogle betydningsfulde drift, miljø og sikkerhedsmæssige fordele. Der er rigelige brændstofressourcer (deuterium og litium) der findes stort set overalt, og asken fra fusionsbrændingen er helium, ligesom grundbrændstoffet er den ikke radioaktiv, og fusionskraft vil ikke skabe drivhusgasemissioner, og med et egnet valg af materialer til selve fusionsmaskinen vil alt affald fra fusionskraft ikke blive en byrde for kommende generationer, og værkerne vil have indbygget et sikkerhedsaspekt så evt. udslip eller nedsmeltning er udelukket, og endelig vil fusionskraften kunne tilbyde en storstilet energikilde, der er uafhængig af klimatiske og andre forhold, og kan klare strømforsyningens grundbelastning døgnets 24 timer. Udviklingen af fusionskraftværker skal som den øvrige del af EU’s energipolitik styres i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, men de enkelte medlemslandes beslutninger angående de energipolitiske tiltag har afgjort en virkning for EU som helhed. Jeg tror, at fusionsenergi bliver en realitet i fremtiden, og at Europa ikke kan nå sine klimapolitiske mål uden de kendte kernekraftværker, og de nye fusionskraftværker der formentligt kan tages i brug i midten af dette århundrede.