Alvorlige bivirkninger på Aalborg Sygehus

Sygehuset har konstateret flere tilfælde af nyrepatienter med alvorllige bivirkninger efter mr-scanninger.

Sygehuset har konstateret flere tilfælde af nyrepatienter med alvorllige bivirkninger efter mr-scanninger. Arkivfoto

Sygehuset har konstateret flere tilfælde af nyrepatienter med alvorllige bivirkninger efter mr-scanninger. Arkivfoto

Aalborg Sygehus har fundet tre tilfælde af patienter, som har fået medicinbivirkninger efter mr-scanninger. Det skriver Dagens Medicin. Det drejer sig om tre nyrepatienter, der alle har har fået udført et ukendt antal mr-scanninger med brug af kontrastoffet Omniscan. I starten af året iværksatte Sundhedsministeriet en undersøgelse af patienter, som har fået stoffet Omniscan i forbindelse med mr-scanninger. Og det er i den forbindelse, at Aalborg Sygehus nu har fundet tre tilfælde. Stof bruges fortsat Selvom stoffet kan have alvorlige bivirkninger bruges det stadigvæk. Det er der dog intet odiøst i, fortæller ledende overlæge på Aalborg Sygehus Jacob Sølling. - Undersøgelsen er nødvendig, fordi en gruppe af patienter har fået bivirkninger, men man kan stadigvæk godt bruge det til personer med en god nyrefunktion. Det er sjældent, der er bivirkninger, fortæller Jacob Sølling og fortsætter: - Vi har næsten ikke brugt det i år, og hvis vi overhovedet kan undgå det, bruger vi det ikke. Undersøgte 450 patienter Aalborg Sygehus nåede at undersøge 450 nyrepatienter, og det er i den gruppe, at de tre tilfælde nu er fundet. - Da vi startede undersøgelsen, troede vi ikke, at der var nogen tilfælde, men det var der så desværre, siger Jacob Sølling.