Tyverier

Alvorligt uheld i sort kryds

} TRAFIKUHELD: I går formiddag var der igen et trafikuheld i krydset Parkvej/Nørregade. En bilist fra Parkvej overholdt ikke sin ubetingede vigepligt og blev påkørt af en cyklist, der kørte på Nørregade ind mod byen. Den 78-årige cyklist blødte fra hovedet og mistede bevidstheden i ambulancen på vej til Hjørring Sygehus. Derfor foregik det med udrykning. - Efterhånden må stedet karakteriseres som sort plet. Det var på tale at lave en rundkørsel, men det endte altså med, at fortovet på modsatte side blev hævet. Men der sker for mange trafikuheld på stedet, fortæller Leif Kjær, Brønderslev Politi. } TYVEKOSTER: Natten til mandag brød tyve ind i et privat kontor i Grønnegade i Brønderslev. Torsdag morgen blev kontorets pengeboks fundet på Søengvej godt et par kilometer fra Vildmosevej. Den indeholdt pengekasse, disketter og papirer } BESTYRELSE: Brønderslev Musikskole har valgt ny bestyrelse. Blandt forældrene blev Anders Majlund Christensen og Preben Møgelmose valgt og eleverne er repræsenterede ved Camilla Grinderslev og Johannes Simonsen. Arne Andersen er udpeget af byrådet, Bent Sørensen af folkeskolernes musiklærere og Susanne Laub Elling skolens lærere.