Amager

Amager Strandpark

Strandparken er en to kilometer lang ø med 4,6 kilometer badekyst.

Byggeriet af stranden gik i gang i maj 2004, og stranden blev indviet i august 2005. Det kostede 200 millioner kroner at anlægge stranden, og det er arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard, der har tegnet stranden. Der er brugt cirka en million kubikmeter sand, som er taget fra et område i Østersøen ud for Møn. Det tager cirka ti minutter at komme til stranden med metroen. Stå enten af på Øresund Station, Amager Strand Station eller Femøren Station. Lad være med at tage bilen, da der ikke er særligt mange parkeringspladser.