Amatørter igen på scenen

Teater 13. marts 2003 07:00

SERRITSLEV: Så er amatørteatret på banen igen i Serritslev. Det er Serritslev Borgerforening, der står for årets forestilling, "Tre piger søger partner". Der er generalprøve lørdag eftermiddag og premiere samme aften. Stykket genopføres mandag. Efter forestillingen lørdag aften er der fællesspisning og dans. Stykket handler om en velhavende, ældre enke, der bor sammen med sin datter og sit barnebarn. De har hver deres drøm om et kærlighedseventyr - uheldigvis har de hver især mange ambitioner på andres vegne. Husbestyrerinden, som har været ansat i huset i mange år og er et betroet medlem af familien, bliver sat på en hård opgave. De medvirkende er: Annette Knudsen (mormor), Pia Mosegard (hendes datter), Mette Kristiansen (hendes barnebarn), Susanne Hansen (kokkepige og husbestyrerinde), Bjarne Christensen (u-landsfrivillig), Carsten Henriksen (forretningsmand), Søren Kristiansen (direktør) og Marianne Kristensen (gartner). Instruktør er Anne Marie Lindstrøm, mens Lone Kristiansen er sufflør. Anne Marie Lindstrøm fortæller, at der er øvet siden november.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...