Ambassadør for gode spisevaner

AABYBRO:Eleverne i 3. til 6. klasse skal sikres sunde kostvaner med et nyt projekt, og det betyder ikke alene gulerødder og agurker i madkassen, men også ro om måltidet og mad på de rette tidspunkter. Derfor vil Sund By sammen med kommunens skoler sætte fokus på måltidet med udnævnelse af kost-ambassadørere på skolerne. -Vi ved, at gode spisevaner har betydning for elevernes udbytte af skoledagen, siger sundhedskoordinator,Anette Wille. - Det handler om at få sundhed ind i måltidet. Det er også at sørge for, at børnene ikke bliver stressede i situationen.Spisefrikvarteret skal foregå roligt, have en passende længde og finde sted på det rigtige tidspunkt på dagen, forklarer hun. Desuden er netop frokosten det måltid, som springes over af flest elever. Projektet skal vare i 18 måneder med start i dette skoleår. På kort sigt skal det være med til at give eleverne bedre trivsel og udbytte af undervisningen og på længere sigt forebygge fedme.