Ambitiøst band debuterer igen

Lørdag 3. marts spiller Stonebird deres første koncert.

Jonas Barfoed,
Stonebird debuterer med hårdtslående bluesrock inspireret fra 60'erne og 70'erne.Privatfoto
Musik 23. februar 2012 14:40

Eller det vil sige, at drengene i bandet har flere koncerter på samvittigheden, men det er første koncert med det nye navn og den nye stil, der ligger bag. Stonebird består nemlig af medlemmerne af det gamle Feedback Bakery, som blev dannet tilbage i 2010. Siden har de spillet flere koncerter på regionens spillesteder og deltaget i flere arrangementer for unge bands. Det nye navn symboliserer starten på en ny æra for bandet, og det fejres med udgivelsen af albummet "When Darkness Falls" og en stribe koncerter. Klassiske rockdyder Bandet består af Andreas W. Gajhede, Laurits S. Pedersen, Sean Leavy, Victor H. Simonsen og Steffen Møller Jensen. Instrumenteringen er den klassiske med guitar, keyboard, trommer, bas og sang, og medlemmerne af Stonebird er også inspireret af nogle af de helt store inden for rockens historie. Led Zeppelin, Lynard Skynard og Deep Purple nævner de selv som inspirationskilder. Teksterne kredser også om typiske rock n' roll-emner som fortabte skæbner, det vilde liv og forførende damer. Samlet rockpakke Stonebird går på scenen klokken 20, og bliver efterfulgt af to bands fra Aalborg. Koncerten støttes af Hjørring Kommune og foregår i det nye kulturhus i Skolegade. Entré er 30 kroner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...