Ungdomsuddannelser

Ambitionsfabrikken samler kræfter til efteråret

FREDERIKSHAVN:Ambitionsfabrikkens første hold, Team 1, har afsluttet deres arbejde. Deltagerne til Team 2 er ved at blive fundet. Men kommunen har besluttet at udskyde teamets arbejde fra foråret til efteråret 2008. Årsagen er blandt andet, at de unge deltagere har nok at se til med eksamensforberedelser i løbet af foråret. Desuden får ungdomsafdelingen bedre mulighed for at evaluere projektet og justere efter erfaringerne fra efteråret. - desuden ønsker vi at udbrede kendskabet til Ambitionsfabrikken til eleverne i 8., 9. og 10. klasse og til alle typer af ungdomsuddannelser, fortæller formanden for børne- og ungdomsudvalget. Paul Rode Andersen (SF). Hidtil har de unge primært været rekrutteret fra gymnasiet, teknisk skole og handelsskolen. Ambitionsfabrikken er for unge fra hele kommunen. Nysgerrige kan læse mere på www.ambitionsfabrikken.dk toen