Ambu Revyen til revyernes DM

Den lokale revy deltager med to indslag ved den store revyfestival i Juelsminde

Jørgen Tøttrup
@$ID/NormalParagraphStyle:Sven Wortmann skal som bøwet betjent med til DM i revy
Teater 1. september 2010 21:59

Mens hele Hobro i den kommende weekend er klædt på til Ambu-fest, drager et lille hold fra Ambu Revyen til DM i revy ved den store revyfestival i Juelsminde. Ambu Revyen er udvalgt til at deltage med numrene ”Mæ og Kurt” og ”7½ cm”. Mæ’ og Kurt er nummeret, hvor publikum bliver taget med til enkebal på Pigernes Kro i Onsild, og 7½ cm. består af den halvbøvede betjent med de store skæve tænder, som forsøger at skabe ro på gemytterne, og håndhæver lovens bestemmelser. Betjenten er i skikkelse af Sven Wortmann, mens Mæ’ og Kurt spilles af henholdsvis Søren Hauer og Carsten Bredahl. Ambu Revyen deltog også i revyernes i DM i 2007 og 2008. Det første år endda med drønende succes. Ambu revyen vandt da kategorien ”Bedste sketch” med nummeret ”hvem laver sovsen” om Dronningen og Prins Henrik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...