Redningsvæsen

Ambulancen når ikke yderområder

AMBULANCEN:Alvoren er gået op for Helle Astrup. I Nordjyske søndag udtaler Helle Astrup, at alvoren først nu er gået op for hende omkring ambulanceberedskabet i Østhimmerland og andre steder. Efter de udtalelser forstår jeg overhovedet ikke, hvad hun laver i regionsrådet. Hvis der er noget i det udleverede materiale man/hun ikke forstår, ville de fleste da søge hjælp til en forståelse for eksempel i det politiske bagland eller hos embedsmændene, at man sidder og stemmer for noget der er så vigtigt, uden at vide hvad det drejer sig om, er utilgiveligt. Der regnes i gennemsnitstider og jeg ved ikke hvad, jeg vil godt se en ambulance der kan nå yderområderne eller for eksempel Bælum hvor jeg bor på 9 min og 12 sek. fra Støvring. Det er umuligt, uanset hvilken regnemaskine der bruges.