Amerikaner gik tur på motorvejen
En amerikansk fodgænger havde onsdag eftermiddag forvildet sig ud på E45

Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo
STØVRING:En kvinde fra USA forvildede sig onsdag eftermiddag ud på motorvej E45 ved Støvring - på gåben. Kvinden holdt sig dog i nødsporet og skabte ikke gener for trafikken.
- Hun var ikke stedkendt, konstaterer vagtchef ved Nordjyllands Henrik Beck.
Efter henvendelser fra mange borgere, kørte en patrulje ud og hentede kvinden, som blev sat af ved nærmeste afkørsel.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.