Amerikaner skriver historie med sjette OL-guldmedalje

Allyson Felix vandt sin sjette guldmedalje ved et OL, da hun var en del af USA's guldvindere i 4 x 400 meter.

Natten til lørdag (dansk tid) satte amerikanske Allyson Felix rekord og blev den mest vindende atletikkvinde i OL-sammenhæng.

Det skete, da hun var med til at vinde guld i 4 x 100 meter for USA, hvilket indbragte hende den femte OL-guldmedalje i karrieren.

Rekorden fik dog ikke lov at stå længe, da Felix et døgn senere vandt sin sjette olympiske guldmedalje.

Det skete natten til søndag (dansk tid).

Her var Allyson Felix en del af det amerikanske stafethold i 4 x 400 meter, som tog guld med tiden 3 minutter og 19,06 sekunder.

Efter en suveræn indledning i finalen åd Jamaica sig langsomt ind på amerikanerne, men da Allyson Felix løb som sidste kvinde for USA, sørgede hun selv for at sikre triumfen.

Storbritannien fik bronze.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.