Amerikaner spiste bofælles hjerte og hjerne

Politi har anholdt en amerikansk studerende, der indrømmer at have spist dele af sin bofælles hjerne og hjerte

Udland 1. juni 2012 06:31 - Opdateret 1. juni 2012 06:32

Amerikaner spiste bofælles hjerte og hjerne

En amerikansk studerende har fortalt politiet, hvordan han dræbte sin bofælle, parterede hans krop og spiste dele af ofrets hjerne og hans hjerte, skriver amerikanske medier torsdag.

Alexander Kinuya fra Baltimore i delstaten Maryland blev anholdt torsdag, efter politiet gennemsøgte huset, hvor hans bror havde fundet dele af ofrets hoved og hænder, skriver avisen Baltimore Sun.

21-årige Kinuya, der til dagligt studerer på Morgan State University, indrømmede torsdag, at han havde slået sin bofælle, Kujoe Bonsafo Agyei-Kodie, ihjel, parteret ham og derefter spist dele af hans hjerne og derefter hele hans hjerte.

Motivet er uklart, men Kinuya blev onsdag sigtet for mord. Drabet er bare et af flere uhyggelige forbrydelser, der har hærget Nordamerika i den seneste tid.

Interpol har igangsat en international eftersøgning efter en canadisk pornoskuespiller, der er mistænkt for at partere sin kæreste og optage en video af mordet på ham.

Og en ung mand i Miami blev skudt af politiet lørdag, da han var i gang med at gnave ansigtet af en hjemløs.

/ritzau/NTB

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...