Amerikaner tager fusen på favoritterne i 1500 meter

Matthew Centrowitz vandt overraskende 1500 meter, da han besejrede feltet af favoritter på distancen.

Athletics - Men's 1500m Final Foto: Reuters/David Gray

Athletics - Men's 1500m Final Foto: Reuters/David Gray

Der var næppe mange, der havde spillet på, at Matthew Centrowitz skulle løbe af med guldmedaljen, da der blev løbet finale i 1500 meter ved OL i Rio.

USA har ikke vundet guld på distancen i 108 år, men det var Centrowitz ligeglad med, da han løb fra alt og alle og tog guld i tiden 3 minutter og 50 sekunder.

Algeriets Taoufik Makhloufi tog sølv, mens Nicholas Willis fra New Zealand fik bronze.

Da klokken ringede for sidste omgang, lå amerikaneren i front, og han afviste blandt andre den tredobbelte verdensmester Asbel Kiprop fra Kenya, mens Taoufik Makhloufi, der vandt OL-guldet på distancen i 2012, heller ikke kunne røre amerikaneren kort før målstregen.

USA vandt senest OL-guld i 1500 meter, da Mel Sheppard triumferede ved OL i London i 1908.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.