Amerikanere tuner ind på satellitradio

De traditionelle FM-kanaler i USA har fået hård konkurrence fra rummet

Det er kun i den spæde begyndelse, men der er lagt op til noget meget stort. Der bliver i denne tid satset milliarder og atter milliarder af dollar på at lokke amerikanske radiolyttere væk fra den lokale FM-radio og over på satellitradio. Det er radio, hvor lytterne - som navnet antyder - modtager via satellit. Fordelen er, at samme programflade kan modtages, uanset hvor i landet amerikanerne befinder sig. Og amerikanerne er yderst mobile. De bevæger sig ofte over store afstande, og de kører gerne i bil. Så kan det være pokkers irriterende at sidde og fumle med knapperne på bilradioen i håb om at fastholde den lokale station. Det problem er overstået med satellitradio, som dækker USA fra kyst til kyst ude fra rummet. Den skelsættende begivenhed for amerikansk satellitradio kan dateres til den 6. oktober i år. Da satte amerikansk radios slemme dreng og mest populære personlighed, Howard Stern, sin underskrift på en aftale med Sirius, den ene af to store satellitradioselskaber. - Det er et seismisk skifte, erkendte Jim Farley over for det amerikanske dagblad Washington Post. Han er souschef med ansvar for nyheder og programlægning hos den store FM-kanal WTOP i den amerikanske regeringshovedstad. - Satellitradio giver æterbåren radio en blodtud, mener Farley. Howard Stern indgik en femårig kontrakt med Sirius, der begynder fra årsskiftet 2006, og som angivelig har en værdi på 500 millioner dollar (over 2,8 milliarder kroner). Sattelitstationer satser De to store satellitstationer er to-tre år gamle, og Stern-kontrakten fik nationen til at slå ørerne ud. Den anden etablerede satellitkanal, XM, har opkøbt Bob Edwards, hvis stemme gennem 25 år var et dagligt bekendtskab på det meget udbredte program "Morning Edition" på NPR, den offentlige radiokanal. XM har desuden hyret Opie and Anthony, et par uartige radioværter, som er kult blandt mange unge. Foruden personligheder skal direkte dækning af sportskampe lokke folk over på satellitradio. Amerikanere fastholder gerne deres loyalitet over for holdet fra deres hjemegn i amerikansk fodbold, baseball, ishockey og basketball, uanset om de flytter til et andet hjørne af landet. Satellitradio giver dem mulighed for at følge barndommens og teenagetidens foretrukne mandskab i transmission på lang afstand. Sirius skrev i fjor en syvårs kontrakt med ligaen i amerikansk fodbold, NFL, for 220 millioner dollar (over 1,2 milliarder kroner), og Tom Brady, quarterback for Super Bowl-vinderen New England Patriots, optræder i givtige reklamer for radioen. Sirius har desuden aftale om basketball og ishockey. XM har til gengæld sat sig på baseball, en rundboldlignende sport, som er den folkelige amerikanske fritidsinteresse. Denne kontrakt blev indgået i oktober og beløber sig til 650 millioner dollar (3,7 milliarder kroner) og gælder 11 år frem. Derudover råder XM over transmissioner fra NASCAR-racerløb. Både Sirius og XM tilbyder over 100 kanaler, heriblandt også nyheder og en bred vifte af musik - i langt de fleste tilfælde uden de reklamer, der afbryder og irriterer på FM-radiostationer. Men det er aftalen med Howard Stern, som gerne chokerer ved at dvæle ved detaljer om sex for åben mikrofon, der formentlig kan gøre satellitradio til det foretrukne radiomedie på lang sigt. Springbrættet er 600.000 abonnenter for Sirius' vedkommende, mens XM lige nu kan mønstre 2,5 millioner betalende lyttere. Stern er træt af at have de føderale tilsynsmyndigheder på nakken, fordi han efter deres opfattelse overtræder reglerne for sømmelighed. Og så vanker der bøder. Den slags besvær er han ude over på satellitradio, som er et tilvalgsprodukt, og som derfor ikke er omfattet af skrappe bestemmelser. Stern har et anslået trofast radiopublikum på 12 millioner lyttere. Hvis blot han kan flytte en mindre andel over på satellitradioen, er Sirirus' satsning tjent ind, skønt den umiddelbart forekommer gigantisk. Ingen reklamer I modsætning til eksisterende FM-radiostationer er satellitkanalerne ikke reklamefinansierede. Folk skal abonnere på deres tjeneste. Det er et nybrud, og øvelsen består i at overbevise amerikanerne om, at Sirius' og XM's tilbud er så attraktive, at folk vil gribe til tegnebogen for at lytte til dem. Sirius forlanger 12,95 dollar (73,50 kroner) pr. måned, mens XM opkræver 9,95 dollar (56,50 kroner). Desuden skal lyttere af satellitradio investere i særlige radiomodtagere, men disse er hastigt faldet i pris og kan nu anskaffes til ned til 100 dollar (næsten 570 kroner). Satellitradio spredes også til amerikanerne på en anden måde end gennem den magnetisme, som personligheder og sportstransmissioner rummer. Og denne metode er næsten lige så effektiv: De to satellitradioer har hver især indgået aftaler med bilproducenter om at blive fast inventar i deres nye bilmodeller. Sirius vil fremover være standardudstyr i DaimlerChrysler, BMW og Ford og i udlejningsfirmaet Hertz' vognpark. XM kan findes i General Motors-biler, og der er forhandlinger i gang med Honda, Audi, Nissan og Toyota. Hertil kommer biludlejningsfirmaet Avis. - Der er så meget radiolytning, der foregår, mens folk er undervejs, siger Michael Harrison, som udgiver magasinet Talkers om radiobranchen. - Satellitradio har en fremragende lyd. Og man kan høre udsendelserne hvor som helst i USA, hvilket er bekvemt, hvis man er ude at køre, siger Harrison til USA Today. Skeptikere indvender, at folk primært tænder for radioen for at få lokale nyheder, lokale sportsresultater, den lokale trafikoversigt og den lokale vejrmelding. Her kan radiostationerne, hvis signaler er ude at vende i rummet, ikke være med. Danmark satser på DAB Netop det lokale element er da også en af årsagerne til, at satellittransmitteret radio aldrig er blevet et diskussionsemne herhjemme, hvor der i stedet satses benhårdt på den digitale radiostandard DAB. Danmark er simpelthen så lille et land, at det relativt set er billigt og forholdsvist let at dække hele landet med antennemaster og dermed slippe for, at signalerne også skal en tur ud i rummet. Den digitale radiostandard DAB kører til forskel fra de amerikanske ikke på abonnementsbaserede ordninger, men betales indtil videre gennem radiolicensen, så alle, der har en modtagere, kan hører de digitale signaler. /ritzau/