USA

Amerikansk eventyr

Der er udsigt til mange amerikanske krydstogtturister i Skagen til næste år. Allerede på nuværende tidspunkt har Holland America Line booket sig ind til fire anløb i Skagen, og det største af skibene, "Westerdam" har plads til 1848 passagerer, mens "Prinsendam" kan klare op til 794 passagerer. - Erfaringerne fra andre danske havne siger, at et besøg af skibe på størrelse med "Westerdam" vil kræve mellem 25 og 30 busser til udflugter, men måske bliver behovet noget mindre i dette tilfælde, da der er tale om et af de sidste anløb på krydstogtet, og passagerne derfor er ved at være mætte af indtryk, så flere vælger at blive om bord, siger projektleder for Cruise Top Denmark, Anne Sofie Rønne Jensen.