Irak

Amerikansk fly dræber 20

{ BAGDAD: Et amerikansk fly har dræbt mindst 20 oprørere under skyderi knap 30 kilometer nordvest for den irakiske hovedstad Bagdad, sagde USA¿s militær i Irak søndag i en erklæring. Flyet observerede en gruppe på omkring 25 bevæbnede oprørere - ifølge erklæringen var de fra al-Qaeda - og flyet blev beskudt af oprørerne. Erklæringen siger ikke, hvilken type fly der var tale om, men da flyet blev beskudt med håndvåben, fløj det næppe ret højt, og iagttagere antager derfor, at det var en Apache-helikopter, som besvarede ilden fra oprørerne. Flyet ødelagde fire køretøjer og dræbte flere end 20 oprørere, hed det i erklæringen, der også sagde, at amerikanerne reagerede på oplysninger fra irakere, der havde fortalt, at en al-Qaeda-celle opererede i området./ritzau/AP