EMNER

Amerikansk hæder til nordjysk sommerland

Fårup Sommerland kåret som den tredjebedste forlystelsespark for børn i 2010 af det amerikanske blad Amusement Today.

Det amerikanske magasin Amusement Today har for andet år i træk kåret Fårup Sommerland som verdens tredje bedste sted for børn.Foto: Torben Hansen

Det amerikanske magasin Amusement Today har for andet år i træk kåret Fårup Sommerland som verdens tredje bedste sted for børn.Foto: Torben Hansen

Bladet uddeler priserne "Golden Ticket Awards" indenfor en række kategorier inden for forlystelsesparker. Og Fårup får altså tildelt tredjepladsen i kategorien "Best Childrens Park 2010" kun overgået af "Idlewild & SoakZone" i USA og Legoland i Californien. Direktør vidste det ikke Direktør Søren Kragelund, Fårup Sommerland, var ikke klar over tredjepladsen, før han blev ringet op af en bekendt fra Tyskland, som ønskede tillykke med placeringen. - Jeg har kontaktet vores internationale organisation for forlystelsesparker for at høre om det amerikanske foretagende er et blålys. Men jeg har fået at vide, at det et seriøst foretagende, som har holdt en afstemning på nettet, siger Søren Kragelund. - Jeg er glad og stolt - Jeg er selvfølgelig glad og stolt over den fine placering, ikke mindst fordi kun få ikke-amerikanske forlystelsesparker er med på listen, siger Søren Kragelund.