Amerikansk irritation over Europa

Sikkerhedspolitik 4. september 2002 08:00

WASHINGTON: Europa er en utroværdig allieret, der kører friløb i spørgsmålet om Irak. Også dansk eksport til Irak står for skud, når konservative kredse i Washington og New York returnerer de seneste dages kritik fra særlig Tyskland og Frankrig. - Naiv er ikke det rette ord, siger sikkerhedsanalytikeren Danielle Pletka om den europæiske holdning til Saddam Hussein. - Det er snarere en standardprocedure. Europæerne vil næsten aldrig optræde konfronterende, hvis tilpasning er en mulighed. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om et eneste eksempel, hvor europæerne tog initiativet. Egentlig gad jeg vide, hvad der skal til, for at europæerne anser noget som helst for at være en trussel, tilføjer Pletka, der forsker i våbenspredning og Mellemøst-anliggender på Enterprise Instituttet i Washington. Instituttet leverer en god del af det "Amerika-først"-tankegods, som irriterer mange europæere, og som i USA modsvares af udenrigsminister Colin Powells mere lydhøre og koalitionssøgende stil. Men Powell forekommer at være i tovene i denne tid. Pletkas indflydelsesrige kollega Richard Perle har kaldt europæerne for "irrelevante" og beskyldt dem for at tækkes Saddam Hussein, ja sågar betale en slags beskyttelsespenge i form af handelsforbindelser. Over for Ritzau nøjes Pletka med at konstatere, at "handelsforbindelser afspejler, hvem der er et lands sande venner". Det gælder også Danmarks to eksportfremstød i Irak i 2001. - Hvis danskerne ønsker at handle med Saddam Hussein, så er det helt fint. Det er ikke op til os at bestemme. USA bruger en masse tid på at forklare andre lande, at de ikke behøver fortælle os, hvad vi skal gøre. Omvendt skal vi så heller ikke fortælle andre, hvad de skal. Men jeg noterer mig, at Iraks største handelspartnere er Rusland, Frankrig og Vietnam, siger Pletka. En af fortalerne for et forebyggende angreb på Irak er vicepræsident Dick Cheney. Han var amerikansk forsvarsminister under Golfkrigen i 1991, og et af hans argumenter er, at USA's allierede med tiden vil blive stadig mere eftergivende, efterhånden som Saddam Husseins militær bliver stærkere. - Hvis vi ventede, ville Saddam blot blive modigere, og det ville blive endnu sværere for os at samle allierede til at imødegå ham, sagde Cheney i en tale til amerikanske krigsveteraner i sidste uge. Også nogle centrumpolitikere stiller spørgsmålstegn ved Europas troværdighed. Den fremtrædende republikanske senator Richard Lugar ser europæisk støtte til USA som en forudsætning for aktion mod Irak, men Lugars sikkerhedspolitiske rådgiver, Mark Helmke, påpeger samtidig, at de europæiske medlemmer af G8-gruppen, dvs. Rusland, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien, foreløbig ikke har holdt deres løfter om at give penge til bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben. - Aftalen var, at de øvrige G8-lande ville matche USA's løfte om 10 milliarder dollar (cirka 80 milliarder kroner), men siden har de ikke kunnet finde ud af, hvordan de vil fordele dette beløb mellem sig, siger Helmke til Ritzau. Sammen med demokraten Sam Nunn har Lugar i de seneste 10 år ført an i et amerikansk program, som til en samlet pris af 4,5 milliarder dollar (cirka 36 milliarder kroner) har hjulpet lande i den tidligere østblok med at sikre eller destruere deres lagre af masseødelæggelsesvåben. Som et led i terrorkrigen skal programmet nu udvides til at omfatte hele verden. - Eksempelvis har 153 lande en eller anden form for atomlaboratorium, og målet er at sikre, at dette materiale ikke falder i de forkerte hænder, siger Helmke. Selv om amerikanernes tilslutning til et Irak-angreb ifølge meningsmålingerne er dalet stille og roligt i de senere måneder, så høres den konservative linje også i gaderne. Den 35-årige tjener Marc Samuels kendte to World Trade Center-dødsofre. Han synes, at europæerne løber fra deres løfter. - Efter 11. september sagde alle, at vi er med jer, og at et angreb på Amerika var et angreb på dem. Nu ser det ud til, at de europæiske kyllinger står af, siger Samuels til Ritzau. - Irak skal der gøres noget ved, men for mig topper Saudi-Arabien listen. 15 af de 19 flykaprere kom fra Saudi-Arabien, siger Samuels og skoser samtidig europæiske lande for at have været transitpunkt for islamiske terrorister på vej til USA. I den amerikanske debat er præsident George W. Bush endnu ikke blevet afkrævet beviser for, at Saddam Hussein råder over eller er på nippet til at få masseødelæggelsesvåben af den type, som han i 1988 brugte mod civile kurdere i det nordlige Irak. Skulle det blive nødvendigt, kan Bush ironisk nok holde sig til oplysninger fra Tysklands forbundsefterretningstjeneste, BND. Paradoksalt, fordi krigsmodstanden er så stor i netop Tyskland. BND konkluderede i februar 2001, at Irak havde intensiveret bestræbelserne på at få kemiske og biologiske våben. Prognosen var, at Irak i 2004 vil råde over atomvåben og i 2005 raketter med en nedslagsradius på 3000 kilometer, hvilket bringer Lolland-Falster på kanten af farezonen. Hvis man altså stoler på BND. Vurderingen var blandt andet baseret på spioners indrapportering om, hvilke typer våbendele Irak dengang forsøgte at købe i udlandet. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...