Amerikansk kvinde stukket ihjel i Israel

Drab 20. december 2010 05:00

JERUSALEM: Politiet i Israel har fundet liget af en amerikansk kvinde, som forsvandt under en udflugt nær Jerusalem. Det undersøges nu, om hun var målet for et terrorangreb. Politiet fandt den dræbte kvinde søndag, efter at forbipasserende lørdag aften havde fundet hendes britiske veninde, som var såret af adskillige knivstik. - Den dræbte kvinde er fra USA. Hun har et amerikansk pas. Den anden kvinde, som er indlagt på hospitalet, er fra England, sagde en talsmand for det israelske politi. Politiet er endnu ikke sikker på motivet bag overfaldet på de to kvinder, som begge er i 40'erne. Men ifølge talsmanden det formentlig var nationalistisk motiveret. - Vi undersøger, om motivet er nationalistisk, men vi efterforsker også andre spor, sagde han. Den britiske kvinde blev fundet nær landsbyen Mata vest for Jerusalem. Hun har fortalt politiet, at hun og veninden blev angrebet af "to arabere", da de lørdag gik tur i et skovområde. Det lykkedes kvinden at flygte ved at spille død. - Hendes hænder var bundet, og hun var blevet stukket i overkroppen, siger Rosenfeld. Kvinden er nu indlagt på hospitalet, men meldes uden for livsfare. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...