Amerikansk magasin hylder dansk stjerneskud

Den danske sangerinde MØ har lavet en af de bedste sange i 2014, mener Time Magazine.

Den danske sangerinde Karen Marie Ørsted, bedre kendt som MØ, er kommet i eksklusivt selskab.

Nummeret "Don't Wanna Dance" er nemlig med på det amerikanske Time Magazines liste over de 25 bedste sange fra 2014 indtil nu.

- Retro pigegruppe-viben, bølgende livsglæde og et danse-beat fungerer godt for den danske elektro-popsangerinde, og på trods af den misvisende titel er sangen et perfekt soundtrack til en syng-i-din-hårbørste-scene, begrunder Melissa Locker, som skriver om musik for magasinet.

Det er da heller ikke forbigået MØs opmærksomhed, at hun er blevet udvalgt af det velrenommerede blad.

- Wow, Time Magazine kalder "Don't Wanna Dance" for en af de bedste sange i 2014, skriver Karen Marie Ørsted på MØs Facebook-profil.

Sangerinden Mariah Carey, R&B-sangeren Miguel samt poplegenden Michael Jackson er blandt de andre musikere på Time Magazines liste for 2014.

MØ udgav sin debutalbum "No Mythologies to Follow" i marts og har blandt andet vundet P3 Prisen og modtaget kronprinsparrets Stjernedryspris.       

Newspaq

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.