Arbejdsløshed

Amerikanske jobtal er i centrum

I denne uge ligger stort set al fokus på den første og sidste dag i ugen (begge dage er der lukket i Danmark!). Det sker, når USA om mandagen offentliggør ledende indikator for industrien (det såkaldte ISM indeks) og jobrapport om fredagen.

På fredag kommer den amerikanske jobrapport, og den samler stort fokus. Billedet er fra en Ford-fabrik i Kentucky. Foto: Scanpix

På fredag kommer den amerikanske jobrapport, og den samler stort fokus. Billedet er fra en Ford-fabrik i Kentucky. Foto: Scanpix

Vi forventer, at ISM tallet stiger for femte måned i træk, hvilket afspejler, at lagrene hen over vinteren blev kørt alt for langt ned i forhold til efterspørgslen og, at der nu igen i en periode skal produceres for at fylde dem. Markedet vil reagere på en eventuel overraskelse, men vil nok generelt sidde på hænderne indtil fredag, når USA offentliggør den månedlige jobrapport. Arbejdsløsheden forventes at stige til 9,2 pct. hvilket vil være den højeste rate siden 1982. Et tal der måske kan få markedet til at spekulere over, hvor stærkt et fremtidigt opsving egentlig kan blive i den amerikanske økonomi? Torsdagen byder endvidere på ECB rentemøde. Vi forventer, at ECB er færdig med at sænke renten, men at Nationalbanken på et tidspunkt vil indsnævre rentespændet. Det får de muligheden for efter på tirsdag, hvor valutakassen forventes at vise endnu en rekordtilgang på 15-20 mia. og en historisk høj valutareserve på over 300 mia. Vi vurdere, at Nationalbanken i første omgang vil indsnævre spændet til 0,50 pct. point og dermed sænker renten fra 1,65 pct. til 1,50 pct. Det kan komme meget snart - måske på torsdag? I løbet af de seneste uger er der opstået en hvis usikkerhed omkring kreditværdigheden hos de lande, der p.t. kører med meget store budgetunderskud for at finansiere diverse bankpakker og finanspolitiske stimuleringspakker. Det har fået de lange renter til at stige. Samtidig har vi set et fald i dollaren og en stigning i oliepriserne. Samlet set en udvikling der vil hæmme en vending i forbrugertilliden, boligmarked og i økonomien generelt. Med pres på renterne og tal for aktiviteten og beskæftigelsen i USA er vi i forhold til en mere langsigtede vurdering af aktiemarkedet inde og røre ved nogle af kernepunkterne i analysen. Aktiekursen er i princippet en tilbagediskontering af den fremtidige indtjening, og jo lavere forventet indtjeningsvækst des lavere nutidsværdi og jo lavere aktiekurs. Et andet parameter, der indgår, er renten, som igennem de seneste år har været meget lav, og som dermed har været understøttende for høje aktiekurser. Jo lavere rente - jo højere nutidsværdi af den fremtidige indtjening - jo højere aktiekurser. Men også omvendt! I den forbindelse er de seneste ugers pres opad på de lange renter ikke kun interessant for obligations- og boligejerne, men også for aktieinvestorer. Idet Ratingbureauet Moody’s i forrige uge satte England på det, de kalder "negativ watch" - altså, at man observerer landet for en mulig nedgradering af kreditværdigheden - udløste man spekulationer omkring USA, og hvorvidt det samme kunne ske her? Det skyldes, at USA sammen med England er blandt de lande, hvor budgetunderskuddet forventes at være højest. I begge lande vil det overstige 10 pct. af BNP i 2009. Det har medført stigende renter på obligationsmarkedet, idet investorer ønsker en risikopræmie for at ligge med obligationer i de nævnte lande. Man fristes til at sige, at det er typisk for det finansielle marked pludselig at hive sådan et tema op af lommen. Ikke, at der ikke er grund til bekymring – blot, at det ikke er nyt stof! Hvorvidt et land mister sin kreditværdighed afhænger imidlertid ikke kun af, om de har en høj gæld, men i lige så høj grad af, om de kan betale den tilbage! I den forbindelse kan man argumentere for, at netop USA og England har så store underskud, fordi de hører til blandt de lande, der gør mest for at genskabe væksten og dermed den fremtidige betalingsevne! Hertil kommer, at USA i 2009 vil have den samme gæld i forhold til BNP som gennemsnittet af Eurolandene og halvdelen af japanernes! På tre-seks måneders sigt forventer vi således fortsat, at renterne - også i den lange ende - vil forblive lave, blandt andet understøttet af centralbankopkøb og meget lav eller negativ inflation. Får vi en korrektion på aktiemarkedet, vil det også være understøttende for obligationsmarkedet! På den længere bane (et-tre år) vil renterne komme op, når centralbankerne skal til at trække penge tilbage fra markedet, og når inflationen igen stiger. Med udsigt til et historisk svagt opsving ovenpå en historisk stor recession (og med et generelt svækket vækstpotentiale) er der således lidt bekymrende langsigtede udsigter for aktiemarkedet. Svag vækst (indtjening) og stigende renter er en skidt cocktail for aktiemarkedet.