Teater

Amin Jensen i Frederikshavn

En af vor tids største komikere gæster Frederikshavn i FFK Hallen 22. marts om aftenen. Det er Frederikshavn Musik- og Teater-venner, der står bag arrengementet i samarbejde med Colosseum. Amin Jensen er i bogstaveligste forstand Danmarks største komiker, og han er af flere udråbt til sin generations svar på Dirch Passer. I ti år har han underholdt såvel på stand-up scener, i koncerthuse og på tv. Senest har han i flere sæsoner stået i spidsen for tv-succesen "Hit med Sangen" på DR TV1. I Frederikshavn stiller Amin Jensen med et splinternyt show med titlen Hit med Amin, der både er musikalsk og humoristisk show.