Ammoniak-udslip i DR Byen

KØBENHAVN:Et mindre udslip af ammoniak førte i går til en kortvarig afspærring af DR Byen i København. Lækagen opstod i et rørsystem i et kølerum i en kælder på Emil Holms Kanal. Den blev opdaget af en ammoniak-alarm, og ingen mennesker var i rummet, da alarmen gik. Kemikaliedykkere fra Københavns Brandvæsen fik stoppet lækagen. En ventil skulle blot strammes. Ingen kom noget til ved udslippet, oplyser Københavns Politi. /ritzau/