Ammoniak-udslip på rådhus

Forurening 9. september 2004 06:00

ESBJERG: Ammoniakudslip fra et køleanlæg betød, at Esbjerg Rådhus blev evakueret og var lukket i en times tid i går formiddag. 14 medarbejdere blev sendt på skadestuen på Sydvestjysk Sygehus til undersøgelse, men alle er efter endt undersøgelse sendt hjem igen i god behold, oplyser kommunen. Straks fra morgenstunden havde personalet bemærket ammoniaklugt i kontorerne, og klokken 8.45 blev rådhuset evakueret, mens Bedriftssundhedstjenesten blev sat til at undersøge lækagen. Der blev registreret ammoniak i en mængde ti gange under faregrænsen. Derfor blev rådhuset genåbnet klokken 10. Ammoniakudslippet skyldes formentlig en utæt pakning, der nu udskiftes. Indtil køleanlægget i kælderen af rådhuset sættes i drift igen, sørger ventilationslægget døgnet rundt for, at der hele tiden er frisk indblæsning og udsugning af luft. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...