Hjørring

Amputeret auktion

Færre fartøjer betød færre fremmødte ved forsvarets auktion.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tøj, tøj og atter tøj. De mindre effekter blev ikke solgt per styk. Man måtte købe hele læsset, hvis man ville have sig noget termotøj. Foto: Bente Poder

Hærens Parkområde ved Ulvkærgaard onsdag igen holdte auktion over en masse genstande fra det militære overskudslager. To-trehundrede potentielle bydere var mødt frem, for at kigge nærmere på det lettere amputerede udvalg. I år har der ikke været lige så mange fartøjer på auktion som der tidligere har været, og det kan ses på antallet af fremmødte. Tidligere år har mellem 500 og 1000 mødt frem til auktionen. Der var dog stadig både lastbiler og skibe til de interesserede fremmødte. Dagens største bud gik således til en afviserbåd i glasfiber, hvor buddet kom op på 380.000 kroner. Forsamlingen bestod fortrinsvis af krejlere, håndværkere, autohandlere og medlemmer af motorklubber. Langt de fleste var mænd. Ved auktionen var der ingen grænser for, hvad der kunne blive solgt, for hvem pakker for eksempel en varevogn fyldt med hundredvis af termobukser og bluser? Hvorfor betaler man 1800 kroner for halvtreds slidte militærfarvede trækasser? og hvorfor giver man 1400 kroner for affaldsspande eller 3400 kroner for et parti redningskranse? Meget skal sælges videre. Noget skal ned til Afrika, andet skal sælges enten i Danmark eller andetsteds i norden. Men så er der også dem, der er på jagt efter lidt nostalgi. Flere nuværende soldater var klar med budskiltene, mens andre bydere kunne bruge dagen til at mindes de gamle dage som soldat. John Hansen fra Hjørring er også interesseret i lidt nostalgi. Han er medlem af motorklubben DMKF, Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forening, og brugte dagen til at kigge på gamle køretøjer, dog uden at byde. - Selvom noget har været billigt, så har jeg ikke noget behov for køretøjerne. Jeg nøjes med at tjekke prislejet, fortæller han.