EMNER

Amt nægtet adgang til opholdssted

- Jeg følte mig chikaneret, siger leder af privat botilbud

NORDJYLLAND:En lang strid mellem Nordjyllands Amt og to private opholdssteder, Em Gl. Skole og Enggården, kulminerede en novemberdag i 2003, da leder af Enggården, Brian Ingvardtsen nægtede en amtslig medarbejder at udføre sit kontrolbesøg. - Jeg synes, du skal køre igen, lød det fra leder af Enggården, Brian Ingvardtsen. Det er i hvert fald sådan, han husker det. - Jeg var ikke grov eller noget. Jeg kunne ikke andet end føle, at der var tale om chikane. Amtet havde allerede skrevet til vores beboeres hjemkommuner og amter, at vi skulle lukke, men vi var endnu i en høringsfase, forklarer Brian Ingvardtsen om episoden. Repræsentanten fra Nordjyllands Amt forlod stedet uden at have udført sit tilsyn. I januar 2004 besluttede politikene i amtets social- og psykiatriudvalg, at trække bevillingen til de to opholdssteder tilbage med virkning fra 1. august. Begrundelsen var blandt andet, at de to ledere scorede kassen, at der var rod i regnskaberne, at ejendomshandler ikke var godkendt og at beboere blev flyttet rundt uden godkendelse fra amtet først. Amtet havde mistet tilliden, men skulle bruge et halvt år på at finde andre botilbud til de psykisk syge borgere. Inden beslutningen om at lukke de to steder blev truffet gik samarbejdet mellem amtet og de to opholdssteder i hårdknude. Efter beslutningen blev truffet, ophørte samarbejdet reelt. På spørgsmålet om hvorvidt amtet også havde mistet tilliden til det socialfaglige tilbud på opholdsstederne siger socialdirektør i amtet, Lars Mathiesen: - Det kan jeg ikke svare på. På spørgsmålet om hvorfor amtet ikke henvendte sig til politiet i forbindelse med rod i regnskaberne og i forbindelse med, at lederne scorede kassen, siger han: - Jeg mener, at vi overvejede det, men vi vurderede, at det ikke nyttede noget. Nordjyllands Amt var ikke var i stand til at få et overblik over, hvad der foregik på opholdsstederne, hvem der boede der og hvor mange. Det var vigtige oplysninger, fordi amtet skulle sikre sig, at beboere på de to opholdssteder fik andet sted at være. - Vi har ikke været i stand til at få at vide, hvad der foregik. Forløbet er helt grotesk. Skal man anklage amtet for noget, må det være, at vi har været for langmodige, siger Lars Mathiesen. Amtet måtte ty til andre metoder og skrev derfor til kommuner og andre amter, som havde beboere boende på de to opholdssteder. De har pligt til at sørge for, at beboerne fik et andet sted at bo fra 1. august. Nordjyllands Amts politikere havde besluttet i januar, at amtets egne beboere kunne få et midlertidigt ophold på det amtslige opholdssted Skovbrynet i Brønderslev. Derfor blev der ansat medarbejdere i midlertidige stillinger. Det var meningen, at beboerne siden hen skulle flyttes til Brovst. Men en måned før opholdsstderne skulle lukke - omkring 1. juli - væltede hele læsset for amtet. Flere kommuner og amter havde ikke sørget for, at deres borgere fik et andet sted at bo. Nordjyllands Amt har ikke pligt til at sørge for andre amters borgere. Men amtet ville ikke smide psykisk syge borgere på gaden uden mulighed for andet opholdssted. - Det kunne vi ikke forsvare, siger Lars Mathiesen. - Vi vidste jo ikke hvilke beboere, der var tale om, for det kunne vi ikke få oplyst fra opholdsstederne. Derfor skrev vi til amter og kommuner om, at opholdsstederne skulle lukke og hvis de havde beboere på disse steder, skulle de sørge for at de fik et andet sted at bo. De skulle melde tilbage, hvis de havde problemer, forklarer Lars Mathiesen. - Men der blev smølet fra flere amters og kommuners side. De havde ikke gjort noget. Vi er blevet svigtet af andre myndigheder, siger han og tilføjer: - Hvis vi havde haft listerne ville det have været nemmere. Så kunne vi have henvendt os med direkte adresse til hvilke beboere, der var tale om, forklarer Lars Mathiesen. Amtet troede altså indtil begyndelsen af juli, at der var styr på det. At kommuner og amter havde fundet en løsning, siden de ikke reagerede på den generelle oplysning om, at de to opholdssteder lukkede pr. 1. august. På spørgsmålet om hvorfor amtet ikke foretog sig noget overfor opholdsstederne, der ikke ville udlevere listerne med beboernes navne og hjemkommuner lyder svaret: - Vi ville ikke sætte hårdt mod hårdt. Det er ikke vores opgave, og vi ville ikke udsætte vores medarbejdere for at skulle køre derud og siden blive smidt på porten, forklarer han.