Amter og kommuner har ansvar

Så er vi igen nået til den tid på året, hvor der varsles takststigninger i den kollektive trafik, og hvor regeringen får skylden for lokale og regionale prioriteringer.

Jeg finder derfor grund til dels at sætte et par ting på plads om ansvaret for takststigninger i den kollektive trafik og dels fremlægge regeringens visioner for taksterne i den kollektive trafik. Amter og kommuner har ansvaret for at fastsætte taksterne i den kollektive trafik. Det sker ud fra en overordnet prioritering af, hvilket trafikalt serviceniveau amterne og kommunerne ønsker at stille til rådighed for borgerne, samt hvilket skattefinansieret tilskud myndighederne prioriterer at anvende på den kollektive trafik. Når ansvaret for takststigningerne i den kollektive trafik de seneste år er søgt placeret hos regeringen, skyldes det, at regeringen i 2002 sammen med Dansk Folkeparti foretog en trafikpolitisk omprioritering, der betød, at de statslige midler til takstnedsættelser fra 2004 er anvendt til forbedring af jernbaneinfrastrukturen. Afskaffelsen af det statslige tilskud til takstnedsættelser kan forklare takststigninger på op til 10 pct., svarende til den reduktion i taksterne der blev gennemført, da tilskuddet blev indført i 1997. De lokale og regionale myndigheder har siden beslutningen om afskaffelsen af det statslige tilskud til takstnedsættelser haft flere år til at tilpasse økonomien i den lokale og regionale kollektive trafik – enten gennem takststigninger, kørselstilpasninger eller øget tilskud. Der er således en grænse for, hvor længe afskaffelsen af det statslige tilskud til takstnedsættelser kan bruges som undskyldning for, at amter og kommuner sætter taksterne op. Med de takststigninger, der f.eks. er varslet i Ribe Amt i 2005, vil taksterne i Ribe Amts Trafikselskab være steget med 16 pct. i faste priser siden det statslige tilskud til takstnedsættelser blev varslet afskaffet i 2002. Det er ganske tankevækkende i betragtning af, at trafikselskabet i samme periode ligeledes har foretaget en reduktion i serviceniveauet. Jeg hæfter mig i den forbindelse endvidere ved den aftale, som regeringen netop har indgået med Amtsrådsforeningen om amternes økonomi. Med aftalen tilkendegiver Amtsrådsforeningen, at takststigninger ud over pris- og lønudviklingen vil være udtryk for lokale og regionale prioriteringer, og at sådanne takststigninger i givet fald vil være et resultat af faldende efterspørgsel på kollektiv trafik. Jeg er meget bevidst om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at taksterne år efter år kan stige kraftigt i den kollektive trafik. Det gør den kollektive trafik uattraktiv og kan nemt skabe en ond cirkel. Regeringen ønsker derfor en reform af takstsystemet i den kollektive trafik. Takstsystemet skal være enklere at forstå, og der skal ske en tættere styring af takstniveauet, således som det allerede gælder for DSB's og Arrivas takster, der som udgangspunkt alene kan stige med pris- og lønudviklingen. Konkrete har vi i regeringen lagt op til at indføre et landsdækkende takstsystem, der skal erstatte de mange forskellige lokalt og regionalt baserede takstsystemer. Systemet skal understøttes af et elektronisk rejsekort, der vil gøre det enkelt og ligetil at benytte den kollektive trafik.