Lokalpolitik

Amtet vil orientere naboer bedre

Slut med at amtet sniger nye botilbud for udsatte grupper igennem

NORDJYLLAND:For fremtiden vil nordjyder ikke opleve, at de en dag vågner op til nye naboer i form af et botilbud for psykisk syge eller hjemløse, som amtet står for. - Den åbenhed, vi gerne vil have i amtet som helhed, skal også gælde på det her område. Også selv om det vil give anledning til flere protester. Det må vi så lære at leve med, siger amtsborgmester Orla Hav (S). Han understreger, at amtet efter hans opfattelse altid har orienteret efter reglerne, men at der er tale om situationer, hvor der ikke er krav om nabohøringer, fordi der er tale om mindre botilbud og ikke institutioner. Det er de aktuelle sager, som blandt andet sagen om Røllikevej 13, hvor amtets specialafdeling Bøgen har åbnet en afdeling for fem unge med psykiske funktionsnedsættelser, som har fået amtsforvaltningen til at tage sagen op. Det typiske billede er, at naboerne klager over, at det slet ikke er muligt at indrette en institution uden en dispensation fra lokalplanen, og at der skal en nabohøring til. Omvendt fastslår amtet, at der er tale om boligformål, og at der derfor ikke er tale om ændret anvendelse. Amtet henviser til afgørelser i naturklagenævnet. Men uanset om amtet har ret eller ej, ændrer det ikke ved, at naboerne ofte føler sig snigløbet, og det er altså den situation, som et enigt økonomiudvalg nu har taget højde for ved at beslutte, at der for fremtiden skal bruges en fast skabelon, når amtet vil bruge en ejendom til et botilbud. Og selv om en øget åbenhed vil give anledning til flere protester, mener Orla Hav også, at åbenhed har mange fordele. - Når vi orienterer ordentligt, så har vi også mulighed for at få afdramatiseret situationen og undgå den voldsomme rygtedannelse, som ofte følger med disse beslutninger. Rigtige mennesker Hvis man spørger en ekspert i nabostrid efter etablering af institutioner, går Nordjyllands Amt den rigtige vej. Konsulent Per Lorang Sørensen fra Formidlingscentret Storkøbenhavn arbejder med den type naboproblemer til daglig, og han mener, at man skal gå så langt som muligt i åbenheden. - Så tidligt som muligt skal man invitere naboerne ind, hvor de får lejlighed til at møde de mennesker, der senere hen skal bo der. På den måde oplever man, at bag de forskellige prædikater, vi sætter på hinanden, er der nogle rigtige mennesker. Så plejer protesterne at fortage sig, siger Per Lorang Sørensen. Han henviser til, at alle undersøgelser viser, at utrygheden forsvinder hen ad vejen, når naboskabet er blevet etableret. Og der er ikke noget, som tyder på, at naboer til den type institutioner er hårdere ramt end andre af kriminalitet. - Et gammelt ordsprog siger, at klog fugl ikke skider i egen rede. De her beboere ved godt, at de har et ansvar, i forhold til det område de bor i, siger konsulenten.