Amy ultra light

VERONICA MAGGIO har begået en fortræffelig opfølger til "Vatten och bröd" fra 2006.

VERONICA MAGGIO har begået en fortræffelig opfølger til "Vatten och bröd" fra 2006.

CD POP Veronica Maggio: "Och vinnaren är... Veronica Maggio" # # # # # ¤ Tag rigtigt godt imod Veronica Sandra Karin Maggio. Eller slet og ret Veronica Maggio, 27 år og af svensk/italiensk afstamning. Og helt fremme med andet album, "Och vinnaren är". Her træder hun mere end nogensinde frem som en slags Amy Winehouse ultra light. Med meget samme smag for de mest snurrige 60'er-pop-effekter: Dybe stød i trommerne, lyst hvirvlende strygere, et lystigt pludrende orgel, et klaver, der lyder, som om det står i den fjerneste ende af en gymnastiksal... Herligt! Og melodierne fejler bestemt heller ikke noget, især da ikke den stærkt 60'er-farvede "Gammel Sång", der får Motown til at lyde som en by i Sverige - ikke bare musikalsk, men også rent teknisk er "sången" gennemført helt ned i detaljer som tæt vinylplade-skrat dér, hvor der går allerhårdest for sig med Maggios smukke sangstemme. Senere venter et par gedigne fuldtræffere som dels den ganske let Supremes-stampende "Måndagsbarn", dels den stille valsende (og stadig mere insisterende) "Inget kan ändra på det". Stadig mere påtrængende - på den gode måde - er også den blide "Jajaja" med de mest spøjse, konsekvent anvendte blæsere. Heja Sverige! Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Veronica Maggio: "Och vinnaren är... Veronica Maggio" Universal Music