EMNER

Amy Winehouse accepterer norsk bøde for narko

Amy Winehouse - bøde for at besidde hash i Oslo. Arkivfoto

Amy Winehouse - bøde for at besidde hash i Oslo. Arkivfoto

Den britiske sangerinde Amy Winehouse dropper at anke en narkodom, hun blev idømt i Bergen i 2007. Statsadvokat Rudolf Christoffersen bekræfter over for norsk TV 2, at sangerinden har trukket sin anke tilbage. Sagen mod hende var ellers berammet i Bergen i næste uge. Den 25-årige Grammyvinder, som gentagne gange har kæmpet med misbrugsproblemer, blev før en koncert i oktober 2007 sammen med sin mand, Blake Fielder-Civil, og sin frisør anholdt med syv gram hash på et hotel i Bergen. Winehouse kom til at tilbringe en nat i arresten, og efter anholdelsen fik de tre briter et bødeforlæg på 4000 norske kroner (ca. 3170 danske kroner) hver, som de accepterede og underskrev. Siden ankede Winehouse dog bøden og hævdede, at hun ikke forstod, hvad hun havde skrevet under på Norske netmedier gætter på, at hun ombestemte sig, da hun fandt ud af, at bøden kan give hende problemer med at få indrejsevisa til en række lande. Retssagen, der nu er aflyst, er blevet udskudt flere gange fordi Winehouses ægtemand afsonede en fængselsdom./ritzau/NTB